Bog
Hundeånde : den kedelige sag om Hally Tosis
Af
(
2020
)
En usædvanlig og original historie for de 4-6-årige. Hvis man ikke bryder sig om at høre om prutter og andet klamt, skal man dog gå langt udenom Dav Pilkey.
En usædvanlig og original historie for de 4-6-årige. Hvis man ikke bryder sig om at høre om prutter og andet klamt, skal man dog gå langt udenom Dav Pilkey.
Anmeldelse
Hundeånde af Dav Pilkey
- Log ind for at skrive kommentarer
En usædvanlig og original historie for de 4-6-årige. Hvis man ikke bryder sig om at høre om prutter og andet klamt, skal man dog gå langt udenom Dav Pilkey, der er en sand mester i dårlig smag.
Forfatteren Dav Pilkey er en mand, der kender sit marked og ved, hvad især drenge godt kan lide. Ting, der er klamme, er altid interessante, og jo værre, desto bedre for historien. Pilkey er mest kendt for sine bøger til de lidt større børn, der selv kan læse, men her leverer han en sød lille historie til de yngste, der handler om, at man er god nok, som man er, og at de, der elsker dig, nok skal elske dig, også selvom du ikke er perfekt.
Hovedpersonen i denne farverige fortælling er hunden Hally, der bor hos familien Tosis (halitosis betyder dårlig ånde). Ligesom alle andre hunde har hunden Hally dårlig ånde, men desværre er Hallys ånde bare så utroligt ildelugtende, at folk ligefrem besvimer af at være i nærheden. Det begynder at give problemer for familien, og derfor beslutter forældrene sig for at skaffe sig af med hunden. Børnene vil gerne beholde deres elskede hund, og derfor prøver de alt, hvad de kan komme i tanker om, for at tage vejret fra Hally og stoppe stanken – men desværre forgæves. Men en mørk nat får familien indbrud af to tyveknægte, og Hally beviser sit værd som vagthund, da han bedøver forbryderne med et vådt og stinkende kys. Familien indser selvfølgelig, at de ikke kan undvære hunden, og at de bare må lære at leve ned hundeånden.
Hvis man accepterer, at de fleste børn synes, at kroppen og dens mange egenskaber og funktioner er både ulækre og fascinerende og uendeligt sjove, vil man hurtigt blive glad for Pilkeys gakkede verden. Denne forfatter har fået rigtig mange drenge til at læse, først med 'Kaptajn Underhyler-bøgerne' og siden med serien om 'Hundemand', og det i sig selv beviser efter min mening hans værd. De skøre og skæve illustrationer er en stor del af pakken, og derfor egner Pilkey sig også som billedbogsforfatter. Han er eminent til at fortælle en billedhistorie med relativt simple virkemidler, og læseren er for eksempel slet ikke i tvivl om, at Hallys ånde virkelig stinker.
Brugernes anmeldelser