Bog
Fantastiske filosoffer
Af
(
2022
)
En herlig og humoristisk filosofibog for børn om syv store tænkere og deres barndom.
En herlig og humoristisk filosofibog for børn om syv store tænkere og deres barndom.
Anmeldelse
Fantastiske filosoffer
- Log ind for at skrive kommentarer
En herlig og humoristisk filosofibog for børn om syv store tænkere og deres barndom.
'Fantastiske filosoffer' er en spændende og humoristisk gennemgang af barndommens genvordigheder for syv store tænkere, der levede i årene mellem 1469 og 1986. Bogen inviterer børn skolealderen ind i filosofiens verden og opfordrer dem til ikke at være bange for at tænke store tanker. De enkelte historier om filosofferne som børn er rigtig sjove og sat i en relaterbar kontekst.
Første filosofbarn i bogen er italienske Niccoló Machiavelli, som mente, man burde have en ræve-løve-konge på tronen for at sikre, at landet blev regeret med en blanding af list og mod. Franske René Descartes stillede spørgsmål ved, om vi nu kunne være sikre på, at vi overhovedet eksisterer. Den lille filosof fra Tyskland Immanuel Kant filosoferede over den menneskelige moral. Vores egen Søren Kierkegaard sov ikke i ugevis, fordi hans hoved var fyldt med uoverstigelige tanker om valg og fravalg. Tyske Friedrich Nietzsche var rasende på Gud over alle de mange tåbelige regler, han var skyld i. Jean-Paul Sartre sad i Frankrig og tænkte, at mennesker selv skaber meningen med livet. Til syvende og sidst fortælles om Simone de Beauvoir, der levede i Frankrig samtidig med Sartre, men på det tidspunkt (omkring 1920) forventedes kvinder ikke at tænke store tanker, og dette nonsens ville Simone de Beauvoir gøre oprør mod.
Charlotte Pardi har illustreret bogen, og hendes gengivelser af de forskellige filosofbørn er meget udtryksfulde. Ligesom bogen Dronningerækken er denne bog et bevis på, at faglitteratur kan formidles til børn, hvis man har forståelse for at fortælle fængende og levende. Det er desuden et genialt greb at gøre brug af humor, også hvad det visuelle angår.
Brugernes anmeldelser