Det er altså mit liv

Hvad skal man stille op, når kærligheden rammer som et lyn fra en klar himmel? Og når prinsen på den hvide hest, viser sig at være en 14 år ældre, ikke-troende og ikke mindst sort  mand?

Dette spørgsmål stille bogens hovedperson Niamh sig selv og kommer efter mange forhindringer frem til at ”det er altså mit liv!”.

Niahm O´Flaherty er klummeskribent, opvokset i England, men af irsk afstamning. Hendes forældre forsømmer ingen lejlighed til at fremhæve og forherlige Irland, men Niahm kan ikke føle den samme begejstring for fædrelandet som forældrene. Niahm vælger dog som voksen at flytte tilbage til Dublin for at arbejde, og her møder hun manden i sit liv, den 14 år ældre Pierre, der ud over at være fransk og ikke-troende, ydermere er sort. Da Niahm og Pierre beslutter at gifte sig, er gode råd dyre, for hvordan skal Niahm få fortalt sine forældre, at hun ikke kan opfylde deres drøm om at gifte sig med en ”god, arbejdsom, troende, irsk knægt”?

At høre om hovedpersonen Niahms store, herlige, vanvittige, og superskønne familie, får én til at ønske at man var Irsk. Sinead Moriarty lader skinne igennem at hun nærer en stor kærlighed til Irland og det irske folk, med alle dets pudsige særheder og idéer, og dette skaber en varm og skøn stemning i bogen. Man kan næsten høre ”Oh Danny Boy” tone i det fjerne, mens de irske folkedansere hvirvler rundt i én stor, grøn herlighed, alt imens man lader sig dumpe ned i den fiktive families varme skød, som udgør Sinead Moriartys roman.

Irland har efterhånden fået en stor tradition for at producere chick-litt forfatterinder. Mest kendt er nok Marian Keyes, der slog igennem med romanen ’Sushi for begyndere’ i 2004, men også en forfatter som Cecilia Ahern med hittet ’P.S. I love you’, er et bud på en stor irsk forfatterinde. Sinead Moriarty er med ’Det er altså mit liv’, uden tvivl en del af ”klanen” af store, irske chick-litt forfatterinder.