Bog

En stjerne ved navn Henry

Af (
1999
)

Anmeldelse

En stjerne ved navn Henry af Roddy Doyle

01 dec.99
Skribent

Henry Smart bliver født i den yderste fattigdom i 1901 i Dublin. Fra det øjeblik han bliver født, er han en stjerne. En stjerne i to betydninger, dels som en særdeles hårdfør overlever, og dels som en del af den stjernehimmel hans mor længselsfuldt stirrer op på.

Henry bliver hurtigt voksen og tager vare på sig selv og sin lillebror, fra han er 8 år gammel. Som 14 årig befinder han sig, som vred ung rebel, i begivenhedernes centrum under Påskeopstanden på posthuset i Dublin.

Herfra starter han sin karriere som kvindeforfører og partisan. Bevæbnet med sin fars træben lader han sig hverve, som en af de første, til I.R.B., det senere I.R.A. Og han er den perfekte revolvermand, idet han aldrig sætter spørgsmål ved dét, han bliver beordret til.

Der er også en overraskende sidehistorie i romanen, som gør den utrolig spændende og som er af afgørende betydning for Henry's udvikling... men den må I vist selv læse jer frem til.
Romanen er en historisk roman, da den er befolket med autentiske personer og hændelser, men den er også en slags fabel, idet Henry forekommer så overnaturlig, når han som en anden Cuchulain hærger igennem den irske historie.

Bogen fortjener absolut et nærmere bekendtskab. Den er hæsblæsende, spændende og fængslende.

Personligt glæder jeg mig meget til den planlagte fortsættelse af Henry's liv og levned.

Centrum, 1999. 433 sider.

BogWeb - 1. december 1999

Bogdetaljer

Secondary title
Et sidste tilbageblik ; bind 1
Forlag
Centrum
Oversætter
Jørgen Nielsen
Faustnummer
22601407
ISBN
9788758311838
Antal sider
433

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer