Bog
Det regner med mænd
Af
(
2022
)
Når man ikke kan holde sit liv ud, skal man tage til det skotske højland, for her regner det med skønne mænd med gode værdier i Colgans lille hverdagsflugt.
Når man ikke kan holde sit liv ud, skal man tage til det skotske højland, for her regner det med skønne mænd med gode værdier i Colgans lille hverdagsflugt.
Anmeldelse
Det regner med mænd
- Log ind for at skrive kommentarer
Når man ikke kan holde sit liv ud, skal man tage til det skotske højland, for her regner det med skønne mænd med gode værdier i Colgans lille hverdagsflugt.
Katie og hendes veninder bor i London, hvor de er en del af de mange singlekvinder, der bor i byen. Faktisk er der så mange kvinder i storbyen, at det er nærmest umuligt at finde en mand. På vej hjem fra arbejde en aften, bliver Katie frarøvet sine penge, og hun beslutter at det er på tide at forlade London.
Katie søger et PR-job i Skotland hos Fairlish Skovdirektorat, der vil bekæmpe ødelæggelsen af de store omkringliggende skove, som nogen vil fælde, fordi der skal anlægges en golfbane. Men da Katie har været til ansættelsessamtale med virksomhedens chef Harry, afviser hun jobbet, fordi han får hende til at fremstå tåbelig. Men hendes chef i London sender hende tilbage for at få Harry som klient.
Katie tager til Skotland igen, og denne gang har hun sin veninde Louise med, som har kærestesorg, og netop det skotske højland er kendt for at bebos af af mange mænd. Venindernes ankomst resulterer i et mindre kultursammenstød og masser af forviklinger. Katie og Louise oplever at få masser af opmærksomhed, også den mindre flatterende slags, men særligt begynder Katie at fatte interesse for den flotte journalist Iain.
Den nye chef Harry kan ikke lide Iain, og Harry er både gnaven og gammeldags. Katie er tiltrukket af journalisten og af højlandet med dets store skove og dyreliv, og ferfor vælger hun at blive i Fairlish for at hjælpe med at redde naturen. Det betyder, at hun skal arbejde tæt sammen med den besværlige Harry, og ovenikøbet følges med ham på en tredages tur til London.
'Det regner med mænd' er en sød chick lit fra Jenny Colgans tidlige år, som først er blevet oversat nu. Forudsigelig, sød og sjov med sine stereotyper om land og by. Jenny Colgan står bag flere kærlighedsromaner, og særligt er jeg glad for hendes serie, der foregår på strandpromenaden. Kvinderne i Colgans romaner er alle blevet trætte af deres travle liv og søger derfor ud på landet. Måske er de blevet forladt, eller måske har de selv forladt nogen? Man mærker tydeligt forfatterens kærlighed til Skotland, hvor hun er født, og hendes bøger hylder både livet i højlandet, venskaber samt en tilværelse med mindre stress og færre krav. En fin lille hverdagsflugt, men langtfra Jenny Colgans bedste. Læs den hvis du er fan.
Brugernes anmeldelser