Gips

Herlig satirisk roman fuld af absurde situationer om en 35-årig furie fra Birkerød, der har lyst til at skade sin mand.

Mathilde Walter Clark har skrevet en vidunderlig politisk ukorrekt roman, og jeg har moret mig mange gange under læsningen af ’GIPS’. Alligevel ved jeg ikke helt, hvad jeg synes.

Romanen handler om Nete Plum Poulsen, 35 år. Nete bor i Rækkehus i Birkerød sammen med Jan. Hun har læst litteraturvidenskab på universitetet, men arbejder nu i ”Styrelsen”. Her fik hun for mere end to år siden et barselsvikariat i HR-afdelingen. Det er meningen, hun skal skrive en personalehåndbog, det går bare meget langsomt. Ingen vil fortælle Nete, hvordan organisationen fungerer, de sender hende bare frem og tilbage imellem afdelingerne.

Hjemme i rækkehuset vil Jan gerne have et barn. Det vil Nete ikke. Hun føler bare trang til at skade Jan. Således begynder første kapitel med sætningen: ”I går aftes kom jeg til at hælde kogende vand på Jan”. Senere løsner hun et bræt på kældertrappen og stiller riven for foden af trappen. Hun spiser hemmeligt P-piller og lader Jan tro, han har dårlig sædkvalitet.

Da Jan er utro med kompagnonens kone, betaler Nete nogle rockere 40.000 for at brække alle knoglerne i Jans krop – to gange. Det med rockerne fortryder Nete, men da hun forsøger at afbestille dem, siger de, at de faktisk også har en professionel stolthed, og hvis man har betalt for bank, så får man dem også.

Romanen er fyldt med den slags absurde situationer. Det er underholdende læsning, og jeg synes, det er herligt, når Netes veninde, Henriette Møller, der har tre børn, siger: ”Gør det ikke!”, da Nete fortæller, at Jan gerne vil have børn. ”Du vil aldrig fortryde det osv. Men gør det ikke alligevel. Ikke hvis du har dit liv kært.” En mor, der siger det. Det er nok noget af det mest politisk ukorrekte.

Når jeg alligevel ikke helt ved, hvad jeg skal synes, er det fordi, slutningen er lidt tam. Men måske er det svært at holde dampen oppe på furien fra Birkerød igennem en hel roman. Det er skønt, når Nete spidder sin venindes lommepsykologiske betragtninger eller kollegaers småsnak i middagspausen, men hvad gør Nete selv ved sit liv? Hvorfor laver hun al den ballade, hvis det ikke er for at gøre noget?

Trods den lidt tamme slutning vil jeg alligevel gerne anbefale denne herlige satiriske roman!