Bog

Sven Tveskæg. Danernes sidste viking

Af (
2009
)

Anmeldelse

Sven Tveskæg. Danernes sidste viking af Preben Mørkbak

21 sep.09

En moderne kæmpekrønike om Sven Tveskæg og en blodig nyfortolkning af historien om Danmarks tilblivelse.

Det står hugget fast i den store Jellingsten at Harald som sig vandt Danmark al er helten og grundlæggeren af det Danmark vi kender. Preben Mørkbak har en anden udlægning som betvivler Harald Blåtands propagandanummer.

Preben Mørkbak har tidligere udgivet romanen Erik den Røde, og ligesom Sven Tveskæg er de baseret på grundige og langvarige studier i perioden. Vi følger Sven Tveskægs liv år for år fra han er 5 til han som 28-årig forstøder sin far, Harald Blåtand, fra tronen i år 985 under et søslag ved Mols.

Hvor faderen var realpolitiker og følte sig presset til at agere i forhold til den mægtige tyske kejser, er Sven Tveskæg først og fremmest kriger og viking, der ved sværdet havde succes med at smide tyskerne ud og gøre Jelling-dynastiet til en europæisk magtfaktor.

Historien om Sven Tveskæg har Preben Mørkbak lagt i pennen på den opdigtede stumme munk Wilhelm af St. Pedroc. Hans krønike er et korrektiv til de historiske kilder, som for de flestes vedkommende er fjendtligt indstillede overfor Sven Tveskæg.

Munken der påstår, at han aldrig lyver, lægger ikke låg på de grusomme voldsscener sværd og økse kan afstedkomme. Men selvom det er det rene splatter er humoren nærværende, som vi kender den fra sagaerne og Bengtssons berømte roman ’Røde Orm’.

Det er lykkedes Preben Mørkbak at gøre romanen om Sven Tveskæg tro-og læseværdig og sammen med den næste roman, der er planlagt til udgivelse i oktober, har vi et monument over Sven Tveskæg, som den sande samler af Danmark og som tillige vandt sig Norge og England.

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Faustnummer
27925758
Graphic
Dan Eggers
ISBN
9788711434703
Antal sider
576

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer