Biroller

En grum og tankevækkende historie fra livets skrå brædder.

Den unge Helene drømmer om at blive skuespillerinde. Hun har allerede fyldt rollen ud som påskehare i et teaterstykke for børn, men det endte næsten med en voldsdom, og en enkelt gang har hun været med i en tv-reklame for vaskepulver, men Helene venter altså stadig på sit store folkelige gennembrud.

Ikke helt med vilje køber hun en hundehvalp, Lille Bjørn, som på en sær måde bliver hendes billet til de skrå brædder. Snart er Helene involveret i et mærkværdigt stykke, hvor Lille Bjørn udfylder en ikke helt uvæsentlig rolle. Men kun for et stykke tid. Det bliver hele tiden mærkeligere og mere mystisk.

Nu er det jo Erling Jepsen, der rykker rundt med Helene, så mennesker og begivenheder dukker op til overfladen som genkendelige, men også frydefulde grotesker. Historien rummer elementer og samme form for spænding, man kan finde i en vellykket krimi, men det menneskelige puslespil er i centrum. Man behøver således bestemt ikke at være interesseret i teater for at kunne blive fanget ind og underholdt, når tæppet går op for ’Biroller’, idet fortællingen, i erfaren Jepsenstil, rummer lag på lag af bittermorsomme og tankevækkende sidespor, der sparker fra sig.

Helene er en skøn, men også speciel figur at følge, fordi man både har lyst til at kramme og ruske hende. Jepsen drejer hende rundt i virkeligheden, så alle facetter kommer til syne. Sådan er mennesker, mine damer og herrer, og ’Biroller’ er et spændende og grumt bekendtskab.