Hovedløs sommer

Overraskende ny roman fra Erling Jepsen i gotisk horrorstil om en skilsmissefamilies sommerferie på landet, hvor skeletterne vælter op af jorden.

Familien bestående af separeret mor, 14-årige Emilie og lillebror tilbringer sommeren over i et hus på landet. En nat får de en ubuden gæst i haven, som dog snart bliver en ven af huset. Og uden videre spekulationer får 22-årige Anders lov at flytte ind mod at få styr på den utæmmede have omkring huset. Et menage-a-trois begynder mellem den opmærksomhedshungrende mor, den forelskede datter og Anders. 

Fortælleren er Emilie, som laver uhyggelige (gotiske) collager, der giver lillebror mareridt  og får ham til at se ting udenfor vinduerne om natten, som ingen andre kan se. I takt med at Anders viser sit sande psykotiske jeg, begynder der at ske uhyggelige ting omkring familien, og romanen udvikler sig til en rigtig omgang blod og splatter.

Emilie er hovedløs og naiv i sin tilbedelse af Anders, men værre er det, at moren i sin ensomhed og i behov for mandlig opmærksomhed tilsidesætter al sund fornuft. Emilie er den voksne og fornuftige, der må tage sig af den utrygge lillebror, når moren ikke orker det, og her kredser romanen om forældres svigt. Erling Jepsen er rigtigt god til at skildre en teenagers dilemma i at være fanget mellem to separerede forældre. Dertil er det et realistisk billede på en teenagers følelser omkring en irriterende lillebror, veninder og den spirende seksuelle interesse for det modsatte køn.

Romanen holder spændingen hele vejen, mest fordi man længe er i tvivl om det kun er i Emilies fantasi, at genfærdene rumsterer og måske blot symboler på hendes sindstilstand: ”Du skildrer ikke virkeligheden, som den er,” siger han, ”men sådan, som du føler den er”. Det tager dog alt for længe (totredjedele inde i bogen), før romanen for alvor slår over i den surrealistiske og uhyggelige genre.

Erling Jepsen har begået en roman i den gotiske horror genre, en litterær genre der kombinerer uhygge og romantik. En noget anderledes overraskende roman end hvad man kunne forvente fra Erling Jepsen. Det kunne lige så vel have været en ungdomsroman. Emner som familie og opvækst er til stede som i hans tidligere forfatterskab, men her med en makaber drejning.