Hjemmefra

I andet bind af Erling Jepsens erindringsromaner tager han os med til Haderslev, hvor han med underspillet, skæv og kulsort humor fortæller om efteråret 1972.

1972 er på mange måder et skelsættende efterår, ikke bare for Erling, der flytter hjemmefra, men for hele Danmark, der stemmer sig ind i EF. Forfatteren har en god hukommelse og sans for detaljen, men han elsker også at fortælle historier, så der er lige så meget tale om ”Dichtung und Wahrheit” som om autofiktion. Som læser ved man aldrig rigtig, hvornår Erling Jepsen fortæller sandheden, eller hvornår han digter. Således fortæller han til sin klasse, at han slet ikke er fra Gram, men født i København og sendt i pleje, da hans egne revolutionære forældre måtte gå under jorden efter demonstrationen med Verdensbanken.

Efter barndommen, som Erling Jepsen fortalte om i Gramhavet, flytter han nu til Haderslev for at begynde på Haderslev Katedralskole. Der ligger godt nok et gymnasium i Ribe, men Erling har brug for at komme helt væk fra sine forældre, ikke mindst fra faren. Han flytter på kollegium og skal i en alder af 16 år til at klare sige selv med mors nedfrosne færdigretter. Selv om Erling er glad for at kunne lukke sin dør, er det ikke så let, som han havde troet, og ind imellem lider han faktisk af hjemve.

Hjemmefra er Erling blevet advaret mod piger i korte skørter og drenge med langt hår, og det er ikke let at slippe barndomshjemmets fordomme. Han suger dog til sig, nyder pigernes nøgne hud, som der er så meget mere af i Haderslev end i Gram, og forsøger at finde ud af sin seksualitet. På et tidspunkt frygter han, at han er bøsse, fordi han accepterer, at en ven lægger hånden på hans arm. Erling er opdraget med, at mænd ikke rører ved mænd.

Da Erling han møder Ellen, ved han, at han ikke er bøsse. Ellen er revolutionær, men først og fremmest køn, og som han siger ”Med det hår var jeg parat til at give hende ret i alt”. Erling forsøger sig som revolutionær, men ved ikke rigtig hvor på venstrefløjen, han hører til, og som han må konstatere ved et revolutionært møde, er det nok godt, at hans forældre ikke kan se ham der.

Erling får sine udfordringer i gymnasiet, hvor han udkæmper en sær magtkamp med sin dansklærer. Erling kommer som en rigtig Kloge Åge, der kender og har læst den klassiske danske litteratur, men dansklæreren synes, at klassen skal læse moderne tekster og reklametekster, og magtkampen mellem dansklæreren og Erling udvikler sig i løbet af efteråret til det nærmest groteske.

Jeg har moret mig og nydt hver side i bogen, og skønt jeg kommer fra en anderledes tryg opvækst end Erling Jepsen, er der alligevel meget, der vækker erindring hos mig, der selv flyttede hjemmefra i 1972. Euforien ved at kunne lukke sin dør uden at være overvåget af forældre. Jeg har også en vis forståelse for, at Erling Jepsen er misundelig på den ven, der kommer fra et finkulturelt hjem, hvor berømte kunstnere og forfattere kommer på besøg.

’Hjemmefra’ er andet bind i serien ’Familiehemmeligheder’, der er planlagt til 5-7 bind, der skal fortælle hele Erling Jepsens livshistorie. I dette andet bind bliver vi præsenteret for Erling Jepsens store kærlighed til teatret, men det komme vi nok til at høre mere om i de næste bind, som jeg allerede nu glæder mig til.