Bog

Erna og rumæneren

Af (
2020
)

Anmeldelse

Erna og rumæneren af Erling Jepsen

20 maj.20

Humoristisk roman med mange groteske optrin, men også en alvorlig kritik af småtskårenhed og fremmedhad. En ægte Jepsen, der er lige til at sluge som en Erna-kage.

I den selvtilstrækkelige lille sønderjyske flække Bramstrup bliver Erna tvunget i arbejde, selv om hun mener, det er tilstrækkeligt at passe på sin Kalle, der ikke har for mange kopper i skabet. Der er dog ingen kære mor, og af alt kommer den fremmedfjendske Erna til være handicaphjælper for en lammet rumæner.

Erna og Bramstrup blev vi præsenteret for i Hovedløs sommer i 2011 og hun er en af den lange række Ernaer, hvor den mest berømte er den Erna, vi mødte i 2018 i Erna i krig, der spillede en vigtig rolle for udfaldet af 1. Verdenskrig.

Rumæneren har boet i København i mange år og taler udmærket dansk, og mødet med ham får skelsættende betydning for ikke kun Erna, men hele byen. Der er dog også noget lyssky over ham og ikke mindst de mange østeuropæere, der dukker op alle vegne.

Omdrejningspunktet i romanen er ellers genforeningen, eller rettere det forestående dronningebesøg i den anledning, hvor byen får stillet fondsmidler til rådighed til at shine facaderne op på dronningens rute. Med Erna i spidsen skal de gode Bramstrup-borgere nok sørge for at gafle så stor en del af kagen som muligt, og kreativiteten kender ingen grænser, når de ventede millioner skal formøbles.

Landsbykroen, der også spillede en central rolle i 'Hovedløs sommer' , er forfalden, og her træder rumæneren hjælpende til. Ikke alle er dog begejstrede over den fremmede indblanding, og for de selvudnævnte soldater i Grænseværnet under Grill-Günthers ledelse ligger volden altid lige under overfladen.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
ISBN
9788702296860

Tema

Tema

Genforeningen 1920

Genforeningen 2020 fejres i hele landet. Vi supplerer med et kig ind i litteraturens skildring af det, som både var en splittelse og en genforening. 
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer