Rex Dexter og de stendøde kæledyr

En opfindsom og sjov historie, der tager udgangspunkt i mange børns ønske om at få et rigtigt kæledyr.

'Rex Dexter og de stendøde kæledyr' kan både læses højt af børn fra ca. 7 år og læses selv fra omkring de 10 år, og den har gode, sort-hvide illustrationer. Humoren minder lidt om ’Kaptajn Underhyler’, og man kan sagtens forestille sig denne historie som det næste store animations-hit i biografen.

Drengen Rex ønsker sig brændende et kæledyr, og det skal allerhelst være en chokoladebrun labrador. Men hans forældre mener ikke, at han helt er klar til at tage ansvar for en hund, da hans erfaring med kæledyr ikke har været så fantastisk indtil videre. De tvivler på, at han er moden nok til at kunne passe en hund, men da Rex har fødselsdag, håber han alligevel, at hans ønske om at få en hund skal blive opfyldt. Til hans kæmpestore skuffelse giver forældrene ham dog en hanekylling i stedet.

Vennen Darvish overbeviser ham om, at med lidt udstyr skal det nok gå, og de beslutter sig for at tage en tur i Dyrenes Planet. På vej til dyreforretningen med kyllingen på slæb bliver Rex, præcist som i den gamle Tom Hanks-film ’Big’, fristet af en gammel tivolimaskine. Han ender desværre med at blive ramt af dødens forbandelse, samtidig med at hanekyllingen bliver kørt flad af en damptromle. Kyllingen overlever altså ikke det farefulde hverv som Rex’s kæledyr længe, men selvom den er død, forsvinder den ikke fra Rex’s liv. Dødens forbandelse får nemlig kyllingen til at manifestere sig som et talende spøgelse, kun Rex kan se og høre, og den får hurtigt følgeskab af andre døde dyr. Dyrene vil have hjælp, fordi der er en kynisk morder på spil, der går efter de truede dyr i byens zoologiske have, og Rex må nu sammen med Darvish og slænget af spøgelsesdyr bruge al sin kløgt på at finde ud af, hvem morderen er.

Bogens handling fortælles i første person af hovedpersonen Rex, der er en dreng med forfriskende stor selvtillid. Han kaster sig ud i de vanskeligste situationer med fuld tro på, at han kan klare det. Det kan han da også nogle gange, og ellers har han heldigvis sin bedste ven Darvish, der står ham bi i tykt og tyndt, uanset hvor mærkeligt, det bliver. Og så han bliver han faktisk helt glad for hanekyllingen, der alligevel ender med at blive et ret godt kæledyr, selvom den er død. Det er en rigtig sjov og underholdende bog, der både kan læses højt for de lidt yngre og anbefales til selvlæsning til fans af fx ’Kaptajn Underhyler’.