Afgrundens rand af Christian Dorph og Simon Pasternak

Hårdkogt dansk krimi om Danmark og verden i 1979 - set fra afgrundens mange rande.

Der rulles virkelig op for grusomhederne i denne historie, der nok burde have heddet, 'Nede i det beskidte, mørke hul af en afgrund'!

På de første sider bliver man introduceret til de tre desillusionerede politifolk, der kommer til at spille hver deres rolle i en grum sag.
Erik Rohde, nyerklæret homoseksuel, finder sin kæreste i seng med en anden. Ole Larsen prøver at hive de sidste kræfter ud af sin døende kone, og Anita Jensen får tæsk af sin hårdtpumpede urobetjent af en eksmand.

For at dulme sin sorg tager Rohde på bøssebar og befinder sig pludselig i en sauna, hvor en mand er blevet slagtet med grønlandske drabsritualer, mens han er ved at misbruge en tyrkisk dreng.

Efterforskningen af drabet fører os helt tilbage til en gruppe unge mænd, der var venner under besættelsen, til Stasi, til tre brødre med tilknytning til DKP samt til tyrkiske menneskesmuglere i Rødovre!

Der er meget at holde styr på i bogen, men jeg synes, forfatterparret er eminente til at holde læseren fanget og hele tiden tilføje en ny vinkel på sagen. Det er også befriende at læse om tre hovedpersoner, der i den grad ikke er prototyper på actionhelte, og det er "old school" at læse om efterforskningsarbejdet, hvor politifolkene bruger skrivemaskine og kommunikerer via fastnettelefon.

Bogens mange historiske referencer, f.eks. til den nazistiske kunstnerkreds med Ole Wivel i spidsen, er ifølge forfatterne en måde at skrive "kulørt og anderledes fortalt danmarkshistorie" på. Og man kan næsten heller ikke forvente andet end ramasjang i en krimi, der foregår i 1979 - året hvor Knud Heinesen går af som finansminister og fint opsummerer den tilstand, vi befinder os i her i koldkrigstiden med oliekriser og missiler i Øst, nemlig at Danmark har kurs mod afgrunden!