Hylster

Christian Dorphs flirt med kriminalgenren fortsætter i denne hæsblæsende roman, han har valgt at give titlen "Hylster". Normalt er Dorph lyriker med flere gode digtsamlinger bag sig, men i 1999 skiftede han genre og debuterede som kriminalforfatter med romanen "Øjet og øret". Her introduceres privatdetektiven, en typisk opdagertype, Frank Harder, som også er hovedpersonen i nærværende roman. Harder er den klassiske opdagerskikkelse med hang til kvinder, sprut og smøger - og med rod i privatlivet.

Frank Harder rulles ind i en speget affære, da han får en sag af den 86-årige, velhavende læge og jøde Carl Werner Kreutzfelt, hvis ejendomme hærges. Er det banale drengestreger eller noget langt mere alvorligt?

Hvad der på overfladen ser ud til at være en let opklarlig sag, viser sig at være mere kompliceret end som så, og Harder får sin sag for. Kreutzfelt har under anden verdenskrig været i koncentrationslejr p.g.a. sin lægelige ekspertise, og fordi han er jøde, og det viser sig hurtigt, at der er tale om et hævnmotiv, ære og retfærdighed.

Harders spor fører til en flok palæstinensiske drenge, der efterfølgende leder ham videre til "Perkerkongen", en voldsom dansk-russisk gangster. Herfra vendes der langsomt op og ned på, hvad der er sandt, for hvad skete der egentlig i fortiden, og hvordan påvirker det nutiden? Tingene tager en drastisk drejning, og overraskelsen til sidst er stor. Parallelt med Harders opklaring kører et andet spor, der handler om nogle forsvundne sider af Kreutzfelts gamle dagbog fra krigen, som pludselig dukker op. Herigennem afdækkes den grumme sandhed.

Vi er i den hårdkogte afdeling med mange slagsmål og en del blod, og man kan sige, at Dorph kan sin Raymond Chandler og Dashiell Hammett, der er tydelige inspirationskilder. Han kan også skrive et godt og præcist sprog, og jeg følte mig rigtig godt underholdt. Det er bestemt ikke en traditionel krimi, men derimod en krimi med et lille twist fyldt godt op med uhygge af den intense slags.

Gyldendal, 2003. 252 sider. Kr. 268,-