Tema
Årets danske debutanter
De pibler frem som aldrig før. Vi tager pulsen på de mange nye forfatterstemmer og sætter spot på de tendenser, som tegner og udfordrer det litterære landskab lige nu. Og hvem ved, måske har morgendagens store litterære stjerne set dagens lys!
En debut er altid svær. Der er store forventninger, drømme og håb knyttet til det at debutere. Det gælder for alt i livet: Debuten som skoleelev, debuten på klaver til musikskolens forårskoncert, debuten på arbejdsmarkedet osv. Men når det handler om at debutere som forfatter, er der oven i købet en offentlig skare af litteraturinteresserede, som stiller krav til den debuterende. Så det kræver mod, men også talent og noget på hjerte at springe ud som forfatter.
Siden 2008 er antallet af debutanter næsten tredoblet. Kampen om læsernes gunst, anmeldernes bifald og bibliotekernes interesse bliver derfor også større og større og alle forsøger at holde tungen lige i munden for overhovedet at bevare overblikket og spotte, hvor de gode, de tankevækkende og de fornyende udgivelser ligger gemt.
Trendspotting
I dette tema tegner vi med en række nedslag et billede af den mængde af debutanter, der er udkommet inden for det seneste år. Og debutanter er jo som resten af bogmarkedet: Umuligt at sige noget generelt om. Alligevel er der nogle tendenser, som går igen i flere af årets udgivelser og på trods af, at litteraturhistorie skrives bagud, kan man udpege de forfattere, der for os, som står midt i det, synes nye, anderledes og interessante. Og det er ud fra de kriterier, at temaets nedslag er udvalg: Dels for at vise bredden og dels for at vise nogle af de værker, der skiller sig ud eller tegner en tendens i forhold til, hvad der rører sig lige nu.
Lyrikken og de gode historier længe leve
Ser man helt overordnet på feltet af de i alt ca. 140 debutværker, der er udkommet i år, er mængden af lyrik slående. Lyrikken er ikke død, og den lever i bedste velgående. I temaet er Morten Chemnitz digtsamling: Inden april et eksempel på et værk, der på sin egen stille facon går uden om alt, hvad der hedder trends, tendenser og bølger for i stedet at finde tilbage til naturlyrikken, som af temaets anmelder bliver karakteriseret som mental wellness.
Og også inden for den klassiske romangenre er der værker, der ikke lader sig putte i bås, men markerer sig med velfortalte og velkomponerede fortællinger. I dette tema er Kirsten Myers Sommerbarn, Sofie Kragh Müllers Profetens datter, Mads Peder Nordbos Odins labyrint og Gertrud Tinnings Som små soldater alle eksempler på det.
Bøger er ikke bare bøger
En af de mest iøjnefaldende tendenser i litteraturen lige nu er de formmæssige brud, hvor bøger ikke længere behøver at være trykte fysiske bøger, men også kan udkomme og opleves som tværmedielle, digitale og performative værker. Og enkelte debutanter prøver sig også frem inden for feltet. Læs evt. mere i vores tema: Litteraturen finder sted. Verdens vredeste mand af Kristian K. Rasmussen består af en række samfundsrevsende blogindlæg udgivet som roman. Men bogen er ikke kun en fysisk bog. Den er også udkommet som e-bog, lydbog og soundtrack på hjemmesiden og interagerer dermed ikke bare med vores samfund, men også med vores måde at forstå og navigere i samfundet på.
Underdanmark
Et af de miljøer, der også går tæt på det samfund, vi lever i i dag, og som dukker op i flere af årets udgivelser, er det såkaldte ”underdanmark”. Her er det både folk inden for og i berøring med dagpengesystemer og andre sociale ydelser, der bliver omdrejningspunktet. Det gælder for bøger som fx Harald Havsteen-Mikkelsens roman Svagpisser og Jonas Rolsteds Flex death. Og de er ikke de eneste. Også mere etablerede forfattere som Kristian Bang Foss og Jonas T. Bengtsson dykker ned i miljøet på forskellig vis i flere af deres bøger. Årets bud blandt debutanterne er ikke socialrealisme i klassisk forstand, hvilket Bengtssons værker i højere grad læner sig op ad. Det er snarere et valg af miljø, som viser en anden side af Danmark end vi plejer og på en anden måde, end vi forventer.
Identitetsafsøgning
En anden tendens, som især har præget de seneste års debutanter, og som stadig er at finde blandt dette års nye forfattere, er de unges søgen efter en plads i livet. Nogle af de bedste eksempler fra de seneste år er Stine Askovs Bid, Nana Gouls novellesamling Privat skov og Stine Pilgaard med Min mor siger. I år finder man bl.a. Amalie Laulund Trudsø, som debuterer med københavnerfortællingerne Koordinater. På original vis lader hun forskellige steder og gader i København danne udgangspunkt for sin vej ud i livet. Teenage jazz af Morten Reimar er et andet eksempel på en ung mand, der er ved at finde sig til rette i livet – om end han synes at været ret godt på vej.
Men også de mere voksne (dem over 40) kan have svært ved at finde sin plads i tilværelsen. Det gælder for Hassan Preisler, der debuterer med den meget omtalte roman Brun mands byrde, hvor han i en hæsblæsende ordstrøm fortæller om sit liv i et konstant spænd mellem forskellige nationale identiteter og roller. Bogen er original og helt sin egen, men rammer samtidig ned i et limbo mellem nationale identiteter, som bl.a. Lone Aburas, Eva Tind og Maja Lee Langvad har bragt op med deres debutværker. Alle tager de udgangspunkt i deres personlige historier og blander det med fiktionen og skriver sig dermed samtidig ind i en af tidens andre store litterære trends, nemlig brugen af autofiktion, som især Knausgaard har gjort populær.
Den litterære kropslighed
De debuterende forfattere går dermed ofte tæt på – ikke kun med deres personlige historier, men også rent fysisk, idet kroppen i de seneste år dukker op gang på gang som afsæt for refleksioner over liv og identitet. Her kan Bjørn Rasmussens Huden af det elastiske hylster, der omgiver hele legemet, Olga Ravns Jeg æder mig selv som lyng og Josefine Klougarts Hallerne nævnes. I år er tendensen ikke så markant, men alligevel repræsenteret med Alex Zichaus queerværk Ubehagets soundtrack. Værket er blevet anmeldt som en debut, men udkom også tilbage i 2009 som Books on Demand under forfatterpseudonymett Gene Exo. Nu udgiver forfatteren under eget navn og formår med den nye udgivelse at sætte sin personlige identitetsforvandling i spil, samtidig med at det faktum at bogen bliver behandlet som en debut rejser et interessant spørgsmål om, hvorvidt bøger ugivet ”on demand” er ”rigtige” udgivelser eller ej.
Erotisk slipstrøm
For at blive i den kropslige ende er der også debutanter, der er hoppet med på den erotiske bølge. Her er indtil flere dukket op på de danske forlag, og i dette tema er Marianne Sophia Wises Zeemeermin taget med som et eksempel på ny dansk erotisk litteratur.
Når alt dette er nævnt skal det siges, at alt ikke kan puttes i kasser og at det heller ikke yder værkerne fuld ret, for alle bøger skal opleves og læses for sig. Og enkelte værker som fx Kristian Byskovs science fiction roman Mitose falder uden for enhver kategori og bevidner, at litteraturen bevæger sig i mange retninger.
Med dette tema kan du læse anmeldelser og analyser af blot en brøkdel af det samlede felt, og samtidig kan du finde endnu flere af årets debutanter på Listen Danske debutanter 2012 og Danske debutanter 2013. Og det er værd at holde øje med, bakke op om og støtte de nye forfatterstemmer, for det er dem, der er med til at bevæge og udvikle litteraturen, og hvem ved, måske er morgendagens store litterære stjerne gemt et sted i mængden. Det er set før, og det sker igen. Debutanter kan skabe store værker, som ikke sådan lige går i glemmebogen – se bare på listen Bragende romandebuter, hvor Rosens navn, Drageløberen og Den kroniske uskyld bevidner, at debutanter også kan skabe mesterværker.
Priser til talenterne
På Litteratursiden vil vi gerne bakke op om den nye litteratur, og derfor har vi som noget nyt indgået partnerskab med Danmarks største debutantpris på 2 x 50.000 kr., Bodil og Jørgen Munch Christensens Kulturlegat. Prisen bliver uddelt den 27. september, og vi sidder med i juryen, som udvælger de to vindere. Fremover vil du på Litteratursiden finde et øget fokus på anmeldelser af debutantværker, og vi vil i løbet af året sætte et udvalg af de nye debutanters værker til debat i en læseklub her på siden. Udvalget af værker i dette tema er sket uafhængigt af prisen.
Skrevet af Tina Brødsgaard Andersen, temaredaktør
De pibler frem som aldrig før. Vi tager pulsen på de mange nye forfatterstemmer og sætter spot på de tendenser, som tegner og udfordrer det litterære landskab lige nu. Og hvem ved, måske har morgendagens store litterære stjerne set dagens lys!
En debut er altid svær. Der er store forventninger, drømme og håb knyttet til det at debutere. Det gælder for alt i livet: Debuten som skoleelev, debuten på klaver til musikskolens forårskoncert, debuten på arbejdsmarkedet osv. Men når det handler om at debutere som forfatter, er der oven i købet en offentlig skare af litteraturinteresserede, som stiller krav til den debuterende. Så det kræver mod, men også talent og noget på hjerte at springe ud som forfatter.
Siden 2008 er antallet af debutanter næsten tredoblet. Kampen om læsernes gunst, anmeldernes bifald og bibliotekernes interesse bliver derfor også større og større og alle forsøger at holde tungen lige i munden for overhovedet at bevare overblikket og spotte, hvor de gode, de tankevækkende og de fornyende udgivelser ligger gemt.
Trendspotting
I dette tema tegner vi med en række nedslag et billede af den mængde af debutanter, der er udkommet inden for det seneste år. Og debutanter er jo som resten af bogmarkedet: Umuligt at sige noget generelt om. Alligevel er der nogle tendenser, som går igen i flere af årets udgivelser og på trods af, at litteraturhistorie skrives bagud, kan man udpege de forfattere, der for os, som står midt i det, synes nye, anderledes og interessante. Og det er ud fra de kriterier, at temaets nedslag er udvalg: Dels for at vise bredden og dels for at vise nogle af de værker, der skiller sig ud eller tegner en tendens i forhold til, hvad der rører sig lige nu.
Lyrikken og de gode historier længe leve
Ser man helt overordnet på feltet af de i alt ca. 140 debutværker, der er udkommet i år, er mængden af lyrik slående. Lyrikken er ikke død, og den lever i bedste velgående. I temaet er Morten Chemnitz digtsamling: Inden april et eksempel på et værk, der på sin egen stille facon går uden om alt, hvad der hedder trends, tendenser og bølger for i stedet at finde tilbage til naturlyrikken, som af temaets anmelder bliver karakteriseret som mental wellness.
Og også inden for den klassiske romangenre er der værker, der ikke lader sig putte i bås, men markerer sig med velfortalte og velkomponerede fortællinger. I dette tema er Kirsten Myers Sommerbarn, Sofie Kragh Müllers Profetens datter, Mads Peder Nordbos Odins labyrint og Gertrud Tinnings Som små soldater alle eksempler på det.
Bøger er ikke bare bøger
En af de mest iøjnefaldende tendenser i litteraturen lige nu er de formmæssige brud, hvor bøger ikke længere behøver at være trykte fysiske bøger, men også kan udkomme og opleves som tværmedielle, digitale og performative værker. Og enkelte debutanter prøver sig også frem inden for feltet. Læs evt. mere i vores tema: Litteraturen finder sted. Verdens vredeste mand af Kristian K. Rasmussen består af en række samfundsrevsende blogindlæg udgivet som roman. Men bogen er ikke kun en fysisk bog. Den er også udkommet som e-bog, lydbog og soundtrack på hjemmesiden og interagerer dermed ikke bare med vores samfund, men også med vores måde at forstå og navigere i samfundet på.
Underdanmark
Et af de miljøer, der også går tæt på det samfund, vi lever i i dag, og som dukker op i flere af årets udgivelser, er det såkaldte ”underdanmark”. Her er det både folk inden for og i berøring med dagpengesystemer og andre sociale ydelser, der bliver omdrejningspunktet. Det gælder for bøger som fx Harald Havsteen-Mikkelsens roman Svagpisser og Jonas Rolsteds Flex death. Og de er ikke de eneste. Også mere etablerede forfattere som Kristian Bang Foss og Jonas T. Bengtsson dykker ned i miljøet på forskellig vis i flere af deres bøger. Årets bud blandt debutanterne er ikke socialrealisme i klassisk forstand, hvilket Bengtssons værker i højere grad læner sig op ad. Det er snarere et valg af miljø, som viser en anden side af Danmark end vi plejer og på en anden måde, end vi forventer.
Identitetsafsøgning
En anden tendens, som især har præget de seneste års debutanter, og som stadig er at finde blandt dette års nye forfattere, er de unges søgen efter en plads i livet. Nogle af de bedste eksempler fra de seneste år er Stine Askovs Bid, Nana Gouls novellesamling Privat skov og Stine Pilgaard med Min mor siger. I år finder man bl.a. Amalie Laulund Trudsø, som debuterer med københavnerfortællingerne Koordinater. På original vis lader hun forskellige steder og gader i København danne udgangspunkt for sin vej ud i livet. Teenage jazz af Morten Reimar er et andet eksempel på en ung mand, der er ved at finde sig til rette i livet – om end han synes at været ret godt på vej.
Men også de mere voksne (dem over 40) kan have svært ved at finde sin plads i tilværelsen. Det gælder for Hassan Preisler, der debuterer med den meget omtalte roman Brun mands byrde, hvor han i en hæsblæsende ordstrøm fortæller om sit liv i et konstant spænd mellem forskellige nationale identiteter og roller. Bogen er original og helt sin egen, men rammer samtidig ned i et limbo mellem nationale identiteter, som bl.a. Lone Aburas, Eva Tind og Maja Lee Langvad har bragt op med deres debutværker. Alle tager de udgangspunkt i deres personlige historier og blander det med fiktionen og skriver sig dermed samtidig ind i en af tidens andre store litterære trends, nemlig brugen af autofiktion, som især Knausgaard har gjort populær.
Den litterære kropslighed
De debuterende forfattere går dermed ofte tæt på – ikke kun med deres personlige historier, men også rent fysisk, idet kroppen i de seneste år dukker op gang på gang som afsæt for refleksioner over liv og identitet. Her kan Bjørn Rasmussens Huden af det elastiske hylster, der omgiver hele legemet, Olga Ravns Jeg æder mig selv som lyng og Josefine Klougarts Hallerne nævnes. I år er tendensen ikke så markant, men alligevel repræsenteret med Alex Zichaus queerværk Ubehagets soundtrack. Værket er blevet anmeldt som en debut, men udkom også tilbage i 2009 som Books on Demand under forfatterpseudonymett Gene Exo. Nu udgiver forfatteren under eget navn og formår med den nye udgivelse at sætte sin personlige identitetsforvandling i spil, samtidig med at det faktum at bogen bliver behandlet som en debut rejser et interessant spørgsmål om, hvorvidt bøger ugivet ”on demand” er ”rigtige” udgivelser eller ej.
Erotisk slipstrøm
For at blive i den kropslige ende er der også debutanter, der er hoppet med på den erotiske bølge. Her er indtil flere dukket op på de danske forlag, og i dette tema er Marianne Sophia Wises Zeemeermin taget med som et eksempel på ny dansk erotisk litteratur.
Når alt dette er nævnt skal det siges, at alt ikke kan puttes i kasser og at det heller ikke yder værkerne fuld ret, for alle bøger skal opleves og læses for sig. Og enkelte værker som fx Kristian Byskovs science fiction roman Mitose falder uden for enhver kategori og bevidner, at litteraturen bevæger sig i mange retninger.
Med dette tema kan du læse anmeldelser og analyser af blot en brøkdel af det samlede felt, og samtidig kan du finde endnu flere af årets debutanter på Listen Danske debutanter 2012 og Danske debutanter 2013. Og det er værd at holde øje med, bakke op om og støtte de nye forfatterstemmer, for det er dem, der er med til at bevæge og udvikle litteraturen, og hvem ved, måske er morgendagens store litterære stjerne gemt et sted i mængden. Det er set før, og det sker igen. Debutanter kan skabe store værker, som ikke sådan lige går i glemmebogen – se bare på listen Bragende romandebuter, hvor Rosens navn, Drageløberen og Den kroniske uskyld bevidner, at debutanter også kan skabe mesterværker.
Priser til talenterne
På Litteratursiden vil vi gerne bakke op om den nye litteratur, og derfor har vi som noget nyt indgået partnerskab med Danmarks største debutantpris på 2 x 50.000 kr., Bodil og Jørgen Munch Christensens Kulturlegat. Prisen bliver uddelt den 27. september, og vi sidder med i juryen, som udvælger de to vindere. Fremover vil du på Litteratursiden finde et øget fokus på anmeldelser af debutantværker, og vi vil i løbet af året sætte et udvalg af de nye debutanters værker til debat i en læseklub her på siden. Udvalget af værker i dette tema er sket uafhængigt af prisen.
Skrevet af Tina Brødsgaard Andersen, temaredaktør
Kommentarer