Tema
Sted og identitet i ny dansk litteratur
Steder giver mening og er med til at fortælle, hvem vi er. I dette tema sætter vi fokus på en samtidslitteratur, som søger at navigere i de steder, der er med til at definere, hvem vi er.
De fleste kender følelsen af at møde en ny ven eller kæreste, som man gerne vil fortælle, hvem man er. Man tager derfor sine nære med hjem til barndomsbyen, kører rundt og viser, at her boede jeg, da jeg var barn, her var den bager, vi altid købte romkugler hos, og her sad vi om sommeren og drak øl på taget, da jeg gik i gymnasiet. Samtidig viser man billeder fra de steder, man har besøgt på rejser og fremviser steder i den by, man nu bor. Her er den café, som har en god kaffe, her er udsigten helt unik, når solen står op, og her er den boghandel, jeg elsker at tilbringe timer i. Og vi gør det alt sammen, fordi stederne betyder noget for os, fortæller en historie om os. Det er ikke ét sted, men det er mange steder. Og sådan har det nok altid været – forskellen er bare, at den radius af steder, som påvirker og præger os, er blevet betydelig større, end da farfar var dreng og kun var i København én gang med sine forældre.
I takt med at hele verden er rykket tættere på, og det globale er blevet en del af det lokale, er sammensætningen af steder blevet mere kompleks og mangeartet end på farfars tid, og derfor stilles fortællingen om os selv også overfor nogle udfordringer.
I en indledningsartikel til dette tema præsenterer ph.d. stud. Elisabeth Skou Pedersen, hvordan globaliseringen spejler sig i litteraturen. Hun sætter fokus på, hvordan nogle forfattere vender sig mod det lokale og søger at genetablere en mere entydig relation mellem sted og identitet. Og omvendt hvordan andre søger de steder, hvor det globale krydses med det lokale, og hvor stedsidentiteten løbende sættes til forhandling.
Den samme tendens præsenterer vi i temaets anmeldelser og analyser af skønlitterære værker. Her er eksempler på, hvordan en forfatter som Naja Marie Aidt i sin seneste roman 'Sten, saks, papir' skaber et komplekst og globalt sammensat sted, som lige så godt kunne være New York som København – og hvor de menneskelige problemstillinger bliver løsrevet fra stedet for i stedet at blive almenmenneskelige. Katrine Marie Guldager tager os med ud i verden i 'Kilimanjaro' og Lars Frost søger i sin roman 'Ubevidst rødgang' mod de steder, som på én eller anden måde er identitetsløse og dermed en form for ikke-steder, som for alvor kan sætte vores i identitet i frit spil.
I den anden ende af skalaen er antallet af titler markant større. For bevægelsen mod hjemstavnen, det lokale, barndommens steder og erindringens steder er langt mere dominerende i den danske samtidslitteratur.
Her tager forfattere som Helle Helle, Lone Hørslev, Katrine Grünfeldt og Jacob Berner Moe os med til provinsens og udkantsdanmarks øde steder, hvor den larmende stilhed går i sjælen, hvor ord ofte er overflødige, og hvor kedsomheden i visse tilfælde kan få overtag. Josefine Klougart, Henrietter E. Møller, Lars Husum, Jens Smærup Sørensen tager os med til barndommens land for at gennem erindringen og mødet med fortiden at finde frem til, hvem man er. Og endelig er der de små intime, næsten klaustrofobiske nærmiljøer som fx gangstermiljøet i København i Jesper Dahls debut som forfatter i novellesamlingen 'Sengen er giftig'.
Hele dette øgede fokus på stedernes betydning for vores identitet er således blevet et vigtigt omdrejningspunkt i skønlitteraturen, hvilket også giver genlyd i den danske litteraturforskning. Her bliver stederne taget op dels i forhold til litteraturens forskellige behandlinger af steder og dels i forhold til, hvordan steder har haft indflydelse på litteraturen. Professor Anne Marie Mai har således også skrevet en helt ny litteraturhistorie, hvor hun i tre bind sætter fokus på de steder, der har haft indflydelse på litteraturens tilblivelse, udvikling og formidling. I slutningen af temaets liste henviser vi derfor også til et udvalg af faglitterære værker, der sætter fokus på stedets betydning i og for litteraturen.
God fornøjelse.
Steder giver mening og er med til at fortælle, hvem vi er. I dette tema sætter vi fokus på en samtidslitteratur, som søger at navigere i de steder, der er med til at definere, hvem vi er.
De fleste kender følelsen af at møde en ny ven eller kæreste, som man gerne vil fortælle, hvem man er. Man tager derfor sine nære med hjem til barndomsbyen, kører rundt og viser, at her boede jeg, da jeg var barn, her var den bager, vi altid købte romkugler hos, og her sad vi om sommeren og drak øl på taget, da jeg gik i gymnasiet. Samtidig viser man billeder fra de steder, man har besøgt på rejser og fremviser steder i den by, man nu bor. Her er den café, som har en god kaffe, her er udsigten helt unik, når solen står op, og her er den boghandel, jeg elsker at tilbringe timer i. Og vi gør det alt sammen, fordi stederne betyder noget for os, fortæller en historie om os. Det er ikke ét sted, men det er mange steder. Og sådan har det nok altid været – forskellen er bare, at den radius af steder, som påvirker og præger os, er blevet betydelig større, end da farfar var dreng og kun var i København én gang med sine forældre.
I takt med at hele verden er rykket tættere på, og det globale er blevet en del af det lokale, er sammensætningen af steder blevet mere kompleks og mangeartet end på farfars tid, og derfor stilles fortællingen om os selv også overfor nogle udfordringer.
I en indledningsartikel til dette tema præsenterer ph.d. stud. Elisabeth Skou Pedersen, hvordan globaliseringen spejler sig i litteraturen. Hun sætter fokus på, hvordan nogle forfattere vender sig mod det lokale og søger at genetablere en mere entydig relation mellem sted og identitet. Og omvendt hvordan andre søger de steder, hvor det globale krydses med det lokale, og hvor stedsidentiteten løbende sættes til forhandling.
Den samme tendens præsenterer vi i temaets anmeldelser og analyser af skønlitterære værker. Her er eksempler på, hvordan en forfatter som Naja Marie Aidt i sin seneste roman 'Sten, saks, papir' skaber et komplekst og globalt sammensat sted, som lige så godt kunne være New York som København – og hvor de menneskelige problemstillinger bliver løsrevet fra stedet for i stedet at blive almenmenneskelige. Katrine Marie Guldager tager os med ud i verden i 'Kilimanjaro' og Lars Frost søger i sin roman 'Ubevidst rødgang' mod de steder, som på én eller anden måde er identitetsløse og dermed en form for ikke-steder, som for alvor kan sætte vores i identitet i frit spil.
I den anden ende af skalaen er antallet af titler markant større. For bevægelsen mod hjemstavnen, det lokale, barndommens steder og erindringens steder er langt mere dominerende i den danske samtidslitteratur.
Her tager forfattere som Helle Helle, Lone Hørslev, Katrine Grünfeldt og Jacob Berner Moe os med til provinsens og udkantsdanmarks øde steder, hvor den larmende stilhed går i sjælen, hvor ord ofte er overflødige, og hvor kedsomheden i visse tilfælde kan få overtag. Josefine Klougart, Henrietter E. Møller, Lars Husum, Jens Smærup Sørensen tager os med til barndommens land for at gennem erindringen og mødet med fortiden at finde frem til, hvem man er. Og endelig er der de små intime, næsten klaustrofobiske nærmiljøer som fx gangstermiljøet i København i Jesper Dahls debut som forfatter i novellesamlingen 'Sengen er giftig'.
Hele dette øgede fokus på stedernes betydning for vores identitet er således blevet et vigtigt omdrejningspunkt i skønlitteraturen, hvilket også giver genlyd i den danske litteraturforskning. Her bliver stederne taget op dels i forhold til litteraturens forskellige behandlinger af steder og dels i forhold til, hvordan steder har haft indflydelse på litteraturen. Professor Anne Marie Mai har således også skrevet en helt ny litteraturhistorie, hvor hun i tre bind sætter fokus på de steder, der har haft indflydelse på litteraturens tilblivelse, udvikling og formidling. I slutningen af temaets liste henviser vi derfor også til et udvalg af faglitterære værker, der sætter fokus på stedets betydning i og for litteraturen.
God fornøjelse.
Kommentarer