Med graphic novels ved man aldrig helt, hvad man kan forvente, når man åbner en af de flotte, tykke bøger. Ikke desto mindre lokker de med deres leg med ord og billeder.
Graphic novels, tegneserier for voksne, grafiske romaner og jeg kunne blive ved. Kært barn har mange navne, fristes man til at sige. Sandheden bag navneophobningen er dog ikke så enkel. Den skyldes i højere grad, at ingen rigtig kan fortælle, hvad en graphic novel er og ikke mindst, hvad forskellen er til tegneserier. Graphic novels er nemlig ikke bare et entydigt begreb. Graphic novels er mange ting og slægtskabet med tegneserien er ikke en modsætning, men snarere en udforskning og udvidelse af den genre, som vi alle kender så godt fra vores barndom med Anders And, vores ungdom med Asterix og Obelix og vores voksenår med avisernes bagsidestriber og skjulte toiletlæsning i sommerhuset, hvor man ofte kan finde en stak Basserne.
Tegneserier havde deres sidste storhedstid i 1970’erne og 1980’erne, hvor bibliotekerne ligefrem havde antalsbegrænsning på, hvor mange man måtte låne ad gangen. Men siden da er de blevet skubbet lidt i baggrunden af computerspil og andre medier, og samtidig har tegneserier altid været nært forbundet med unges populærkultur, så nogle voksne har følt sig nødsaget til at fortrække til toilettet eller andre afsides useriøse steder - for det skulle jo nødigt se ud som om, man læser dem i alvor!
Allerede i 70’erne gjorde Will Eisners En kontrakt med Gud og Art Spiegelmans Maus betegnelsen graphic novels kendt og blev netop karakteriseret ved at rykke ved grænserne for, hvad en tegneserie er. På dansk blev Maus udgivet i 1987 og 1992 og sideløbende er der kommet flere og flere titler til fra både ind- og udland. Og graphic novels lokker og gør det pludselig mere legalt at læse tegneserier. Det skyldes bla., at de ganske enkelt er lækre. De er indbundet i dyrt omslag, som minder om romaner – flotte romaner. De har romanens sammenhængende lange fortælling. Og så er der kælet for de æstetiske detaljer. Samtidig appellerer graphic novels til de litterært interesserede med deres leg med at få tekst og billeder til hhv. at komplimentere, kontrastere og illustrere hinanden på en måde, så form og indhold går hånd i hånd om at fortælle en historie med mange lag, som alle med en lille Fortolker-Holger gemt i maven kan få et kick af.
Og hvad handler disse historier så om? Praktisk talt om alt – præcis som med romaner. Alligevel bliver graphic novels ofte forbundet med noget mere seriøst og alvorligt end de klassiske tegnserier. Forklaringen kan være helt banal – nemlig, at den engelske betegnelse for tegneserier comics henleder tankerne på noget sjovt og underholdende, mens ordet romaner klinger af noget mere indholdstungt og seriøst. Trods det banale i det, er der alligevel lidt om snakken. For netop Maus, som for alvor gjorde betegnelsen offentlig kendt, var mere alvorlig end mysterierne i Andeby og superheltenes hæsblæsende Kapow. Og en lang række graphic novels, som for alvor har fået pressens og læsernes bevågenhed, har trukket på emner som traumer, erindringer, identitetsforskydninger mm. Graphic novels har dermed udvidet feltet for hvad kombinationen af billede og tekst kan handle om. Det er derfor ikke uden grund, at de klassiske tegneserier er kommet til at fremstå som et mere letbenet modstykke til graphic novels. I dag er der dog tegn på, at dette forhold er ved at rette sig ud igen, således at den nye interesse for graphic novels netop kan trække de klassiske tegneserier med frem i rampelyset og gøre både gamle klassikere som Batman og Tintin retrosmarte, ligesom nye tegneserier forhåbentlig også kan få større opmærksomhed.
Kommentarer