Blog
Skønlitteratur om de gamle er også de unges
Litteratur om ældre er ikke kun for de "gamle" selv, men også for alle os andre. For vi bliver alle gamle en dag, samtidig med at vi også har et socialt ansvar i forhold til at forstå, hvad det vil sige, at være ”gammel” i dag.
Det der med at få farfar eller mormor til at passe ungerne, når det hele brænder på, kan være en sag for sig – for bedsteforældrene har ofte lige så travlt som én selv. Og når man kommer sig over ærgrelsen, at de måske ikke lige kan stå til rådighed præcis, når det passer MIG, så er det jo sådan set kun noget, man kan være glad for. For ældre i dag har ikke alene tid, de har også overskud, lyst og mod på at få det sidste ud af livet i det, der i virkeligheden kan ende med at blive til rigtig mange alderdomsår.
Ældre i dag er på mange måder blevet den nye ungdom. For det må være mindst lige så skræmmende og fristende at stå som 20årig med et hel livs muligheder foran sig, som det er at stå som 63årig med en begrænset, men alligevel stor del af livet foran sig og pludselig skal til at finde sig selv i en ny rolle, som ikke har noget med hverken job eller familieliv at gøre – samtidig med at man bliver rystende bevidst om, at man hellere må forvalte tiden på den helt rigtige måde, nu hvor fremtiden ikke længere synes uendelig.
Det er de store tanker og følelser, der er på spil, og lige præcis det har litteraturen taget sig kærligt af gennem mange år – særligt når det gælder unge vel at mærke. Mens det at være ældre og skulle finde sig til rette på ny i et væld af muligheder er noget nyt, som især har fundet vej til skønlitteraturen inden for de seneste år – måske netop fordi det, med de muligheder og den frihed mange ældre har i dag, er blevet endnu mere aktuelt end nogensinde før.
Bøger om nutidens ældre bør ikke kun læses af de ældre selv, men også af unge og af dem, som kommer i berøring med de ældre i deres dagligdag, så vi kan få en diskussion af, en forståelse for og en individualiseret skildring af, hvad det vil sige at være ældre i dag.
Jeg kan derfor også kun bifalde, at også statskundskaberne (link til artikel i Politiken)følger lægernes fremragende initiativ om at gøre skønlitteraturen til et supplement til uddannelsen. For uanset om det er kroppen, systemet eller den personlige og daglige pleje af andre mennesker, man kommer til at varetage, når man efter uddannelsen træder ud i den virkelige verden, er det afgørende, at man kan sætte sig i de mennesker sted, som det hele drejer sig om.
Og for alle os andre, som gerne vil forstå og er nysgerrige på hele livet, er der god inspiration at hente i denne måneds tema, hvor vi netop sætter fokus på, hvordan velfærdsstaten skaber en helt ny generation af friske gamle.
Litteratur om ældre er ikke kun for de "gamle" selv, men også for alle os andre. For vi bliver alle gamle en dag, samtidig med at vi også har et socialt ansvar i forhold til at forstå, hvad det vil sige, at være ”gammel” i dag.
Det der med at få farfar eller mormor til at passe ungerne, når det hele brænder på, kan være en sag for sig – for bedsteforældrene har ofte lige så travlt som én selv. Og når man kommer sig over ærgrelsen, at de måske ikke lige kan stå til rådighed præcis, når det passer MIG, så er det jo sådan set kun noget, man kan være glad for. For ældre i dag har ikke alene tid, de har også overskud, lyst og mod på at få det sidste ud af livet i det, der i virkeligheden kan ende med at blive til rigtig mange alderdomsår.
Ældre i dag er på mange måder blevet den nye ungdom. For det må være mindst lige så skræmmende og fristende at stå som 20årig med et hel livs muligheder foran sig, som det er at stå som 63årig med en begrænset, men alligevel stor del af livet foran sig og pludselig skal til at finde sig selv i en ny rolle, som ikke har noget med hverken job eller familieliv at gøre – samtidig med at man bliver rystende bevidst om, at man hellere må forvalte tiden på den helt rigtige måde, nu hvor fremtiden ikke længere synes uendelig.
Det er de store tanker og følelser, der er på spil, og lige præcis det har litteraturen taget sig kærligt af gennem mange år – særligt når det gælder unge vel at mærke. Mens det at være ældre og skulle finde sig til rette på ny i et væld af muligheder er noget nyt, som især har fundet vej til skønlitteraturen inden for de seneste år – måske netop fordi det, med de muligheder og den frihed mange ældre har i dag, er blevet endnu mere aktuelt end nogensinde før.
Bøger om nutidens ældre bør ikke kun læses af de ældre selv, men også af unge og af dem, som kommer i berøring med de ældre i deres dagligdag, så vi kan få en diskussion af, en forståelse for og en individualiseret skildring af, hvad det vil sige at være ældre i dag.
Jeg kan derfor også kun bifalde, at også statskundskaberne (link til artikel i Politiken)følger lægernes fremragende initiativ om at gøre skønlitteraturen til et supplement til uddannelsen. For uanset om det er kroppen, systemet eller den personlige og daglige pleje af andre mennesker, man kommer til at varetage, når man efter uddannelsen træder ud i den virkelige verden, er det afgørende, at man kan sætte sig i de mennesker sted, som det hele drejer sig om.
Og for alle os andre, som gerne vil forstå og er nysgerrige på hele livet, er der god inspiration at hente i denne måneds tema, hvor vi netop sætter fokus på, hvordan velfærdsstaten skaber en helt ny generation af friske gamle.
Kommentarer