Tema
Fattigdom og social deroute i dansk litteratur
Tag med på en historisk vandring fra tyendeoprør og gryende arbejderbevægelser frem til i dag, hvor fattigdommen har svært ved at finde sin plads i litteraturen.
Gennem tiden har de har haft os med i kartoffelmarken en råkold oktobermorgen, de har åbnet døren på klem til de usle karlekamre og ladet os mærke stanken fra de klamme baggårde. Men samtidig har de også vist os stoltheden ved at kæmpe for sin sag, ladet os mærke fællesskabets ånd og givet os varmen et kort øjeblik, når der blev tændt op i kakkelovnen og som noget helt særligt skænket rigtig kaffe.
Kort sagt: De har gjort fattigdommen levende, nærværende og ægte for deres læsere, og samtidig har de givet de fattige en stemme. Jeppe Aakjær, Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Tove Ditlevsen er blot et udvalg af de forfattere, der gennem historien har brugt Pelle, Esther, Marinus osv. til at få os til at forstå fattigdommens væsen og barske vilkår. Enkelte af dem er oven i købet eksempler på, hvordan litteraturen har været med til at påvirke politikken aktivt og sætte skub i den offentlige debat.
I dag er fattigdommen knap så påtrængende og synlig som for 100 år siden. Men den er der stadig. Siden 70’erne er der dog sket et skred, og på trods af den økonomiske krise i de seneste år har danske forfattere haft berøringsangst i forhold til at skrive om den fattigdom, som trods alt er et faktum i dagens Danmark.
Underklassen som den nye litteraturs fattige
I de seneste år er der kommet enkelte skønlitterære bud, som nærmer sig fattigdom i Danmark, men ikke i traditionel forstand som økonomisk fattigdom, men snarere som en social eller åndelig fattigdom - og som et billede på underklassen i al sin kaotiske brogethed. Politiske projekter og polemiske indslag skal man lede længe efter.
I det man kan kalde den nye underklasselitteratur, finder man alt lige fra arbejdsløse, handicappede og folk tilknyttet hjemmeplejen til hjemløse og alkoholikere. Ofte beskrives de som sære, sjove typer, der klarer sig så godt, de nu kan, og kun sjældent sidder man som læser med en ubærlig trang til at gribe ind og gøre noget for at ændre deres vilkår.
Denne skare af folk og skæbner fra Danmarks underklasse kan man således stifte bekendtskab med i romaner som fx Døden kører Audi af Kristian Bang Foss, Den gamle mand med trækvognen af Mads Nyggard, Et eventyr af Jonas T. Bengtsson, Strange days indeed af Hans Otto Jørgensen mfl. Også i lyrikken trænger underklassen sig ind. Det gør sig fx gældende i debutanten Jonas Rolsteds værk Flex Death og Øksen ligger ved træets fod af Karl-Emil Heiberg, som bliver betegnet som arbejdsløshedspoesi. Underklassen er altså rigt repræsenteret i den nye danske skønlitteratur. Ikke som et udsagn om fattigdom, men snarere som et billede på de skæve eksistenser, der også er en del af vores lille land.
Den personlige historie som polemisk indgang til fattigdommens væsen
På det biografiske og selvbiografiske område er tiden ved at være moden til igen at give danskerne et indblik i den økonomiske fattigdom i Danmark. Her bliver de personlige beretninger brugt som afsæt for at tegne et billede af fattigdommens væsen. Uuanset om begivenhederne ligger 40 eller 50 år tilbage, kan de stadig være med til at rejse en debat omkring nogle af de negative og trøstesløse påvirkninger, fattigdommen kan have - og som stadig kan have sin relevans at bringe frem i lyset i dagens Danmark. Lisbeth Zornig Andersen, Gretelise Holm og Bente Troense er blot tre eksempler på det.
Danskere på udkig efter fattigdom ude i verden
Når det handler om fattigdom ude i verden er berøringsangsten også knap så stor og her tør de danske forfattere at dykke helt ned i skidtet – eller gribe fat i danskernes dobbeltmoral. Det er Kirsten Hammanns roman En dråbe i havet og Kirsten Thorups Tilfældets Gud begge gode eksempler på.
Antræk til en ny tendens
Jeg synes, at det er en interessant tendens, at samtidens forfattere cirkler om fattigdommen og ofte kun tør nærme sig den, når der er en form for distance. Men måske er tiden alligevel ved at være moden til at noget forandrer sig og at litteraturen igen tør være politisk, tør have en holdning og et budskab, der rækker ud over bogen selv. Det viser biografierne og de spæde forsøg, som enkelte skønlitterære forfattere trods alt gør i forhold til at beskrive noget, der minder om fattigdom.
Indhold i temaet
Skønlitteratur: I temaet har vi samlet et udvalg af klassiske danske fattigdomsværker samt nye romaner og novellesamlinger, som på forskellig vis belyser fattigdommens væsen. Her er både analyser og anmeldelser, som du kan lade sig inspirere af. De skønlitterære værker er listet alfabetisk.
Biografier og klassikerguides: Efter de skønlitterære værker finder du tre udvalgte biografier samt en klassikerguide til hhv. Martin Andersen Nexø og Tove Ditlevsen.
Lister og andre henvisninger: Sidst på listen finder du en ny liste over udenlandske værker, der bringer fattigdom op som emne samt henvisning til en liste om underklassen i litteraturen og et tidligere tema om hjemløse i litteraturen.
God læselyst
Tag med på en historisk vandring fra tyendeoprør og gryende arbejderbevægelser frem til i dag, hvor fattigdommen har svært ved at finde sin plads i litteraturen.
Gennem tiden har de har haft os med i kartoffelmarken en råkold oktobermorgen, de har åbnet døren på klem til de usle karlekamre og ladet os mærke stanken fra de klamme baggårde. Men samtidig har de også vist os stoltheden ved at kæmpe for sin sag, ladet os mærke fællesskabets ånd og givet os varmen et kort øjeblik, når der blev tændt op i kakkelovnen og som noget helt særligt skænket rigtig kaffe.
Kort sagt: De har gjort fattigdommen levende, nærværende og ægte for deres læsere, og samtidig har de givet de fattige en stemme. Jeppe Aakjær, Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Tove Ditlevsen er blot et udvalg af de forfattere, der gennem historien har brugt Pelle, Esther, Marinus osv. til at få os til at forstå fattigdommens væsen og barske vilkår. Enkelte af dem er oven i købet eksempler på, hvordan litteraturen har været med til at påvirke politikken aktivt og sætte skub i den offentlige debat.
I dag er fattigdommen knap så påtrængende og synlig som for 100 år siden. Men den er der stadig. Siden 70’erne er der dog sket et skred, og på trods af den økonomiske krise i de seneste år har danske forfattere haft berøringsangst i forhold til at skrive om den fattigdom, som trods alt er et faktum i dagens Danmark.
Underklassen som den nye litteraturs fattige
I de seneste år er der kommet enkelte skønlitterære bud, som nærmer sig fattigdom i Danmark, men ikke i traditionel forstand som økonomisk fattigdom, men snarere som en social eller åndelig fattigdom - og som et billede på underklassen i al sin kaotiske brogethed. Politiske projekter og polemiske indslag skal man lede længe efter.
I det man kan kalde den nye underklasselitteratur, finder man alt lige fra arbejdsløse, handicappede og folk tilknyttet hjemmeplejen til hjemløse og alkoholikere. Ofte beskrives de som sære, sjove typer, der klarer sig så godt, de nu kan, og kun sjældent sidder man som læser med en ubærlig trang til at gribe ind og gøre noget for at ændre deres vilkår.
Denne skare af folk og skæbner fra Danmarks underklasse kan man således stifte bekendtskab med i romaner som fx Døden kører Audi af Kristian Bang Foss, Den gamle mand med trækvognen af Mads Nyggard, Et eventyr af Jonas T. Bengtsson, Strange days indeed af Hans Otto Jørgensen mfl. Også i lyrikken trænger underklassen sig ind. Det gør sig fx gældende i debutanten Jonas Rolsteds værk Flex Death og Øksen ligger ved træets fod af Karl-Emil Heiberg, som bliver betegnet som arbejdsløshedspoesi. Underklassen er altså rigt repræsenteret i den nye danske skønlitteratur. Ikke som et udsagn om fattigdom, men snarere som et billede på de skæve eksistenser, der også er en del af vores lille land.
Den personlige historie som polemisk indgang til fattigdommens væsen
På det biografiske og selvbiografiske område er tiden ved at være moden til igen at give danskerne et indblik i den økonomiske fattigdom i Danmark. Her bliver de personlige beretninger brugt som afsæt for at tegne et billede af fattigdommens væsen. Uuanset om begivenhederne ligger 40 eller 50 år tilbage, kan de stadig være med til at rejse en debat omkring nogle af de negative og trøstesløse påvirkninger, fattigdommen kan have - og som stadig kan have sin relevans at bringe frem i lyset i dagens Danmark. Lisbeth Zornig Andersen, Gretelise Holm og Bente Troense er blot tre eksempler på det.
Danskere på udkig efter fattigdom ude i verden
Når det handler om fattigdom ude i verden er berøringsangsten også knap så stor og her tør de danske forfattere at dykke helt ned i skidtet – eller gribe fat i danskernes dobbeltmoral. Det er Kirsten Hammanns roman En dråbe i havet og Kirsten Thorups Tilfældets Gud begge gode eksempler på.
Antræk til en ny tendens
Jeg synes, at det er en interessant tendens, at samtidens forfattere cirkler om fattigdommen og ofte kun tør nærme sig den, når der er en form for distance. Men måske er tiden alligevel ved at være moden til at noget forandrer sig og at litteraturen igen tør være politisk, tør have en holdning og et budskab, der rækker ud over bogen selv. Det viser biografierne og de spæde forsøg, som enkelte skønlitterære forfattere trods alt gør i forhold til at beskrive noget, der minder om fattigdom.
Indhold i temaet
Skønlitteratur: I temaet har vi samlet et udvalg af klassiske danske fattigdomsværker samt nye romaner og novellesamlinger, som på forskellig vis belyser fattigdommens væsen. Her er både analyser og anmeldelser, som du kan lade sig inspirere af. De skønlitterære værker er listet alfabetisk.
Biografier og klassikerguides: Efter de skønlitterære værker finder du tre udvalgte biografier samt en klassikerguide til hhv. Martin Andersen Nexø og Tove Ditlevsen.
Lister og andre henvisninger: Sidst på listen finder du en ny liste over udenlandske værker, der bringer fattigdom op som emne samt henvisning til en liste om underklassen i litteraturen og et tidligere tema om hjemløse i litteraturen.
God læselyst
Kommentarer