Blog
Den litterære omstilling
I krisetider kan litteratur hjælpe os med at forstå og finde nye veje. Men hvor står litteraturen i dag, hvor der er krise i alt lige fra økonomien, til miljøet og bogmarkedet?
”Da tomheden afslørede sig, rykkede poesien ind” Sådan skriver Einar Már Gudmundsson i forrige uges lørdagstillæg af Politiken om sine refleksioner over det økonomiske sammenbrud på Island, hvor velstand er blevet afløst af krise og tomhed.
I Danmark er krisen ikke så markant som på Island, men ikke desto mindre taler vi også her (så vel som mange andre steder i verden) om kriser af enhver tænkelig art. Men kriser kan vendes, og i september sætter biblioteker landet over i samarbejde med DR og Dagbladet Information spot på, hvordan de mange kriser (klima, miljø, økonomi) kan bruges konstruktivt. Afsættet er Jørgen Steen Nielsen bog Den store omstilling, som også her på Litteratursiden bliver diskuteret i Fagbogklubben hele måneden.
Til alle tider har kriser og andre truende situationer fremkaldt skræmmebilleder og ytret sig i bl.a. litterære dystopier. I den anden grøft finder man alle de værker, der gennem tiden har forsøgt at skrive sig frem mod en anden og bedre verden – utopierne. Begge typer af bøger kan du finde et bredt udvalg af i vores nye liste: Dystopier og utopier i litteraturen.
Men samtidig er der også den mængde af bøger, hvor forfatterne i stedet holder benene på jorden og skildrer det nære og det samfund, som vi lever i og er dannet af. Præcis som den litterære islænding Einar Már Gudmundsson, der med sin nye roman Islandske konger, bevidst forholder sig til det samfund, han selv er en del af, og som har ændret sig fra overforbrug til tomhed. På den måde er han et godt eksempel på, hvordan litteratur kan fungere som afsæt for refleksioner og tanker om samfundet og samtidig fylde indhold i det hul, tomheden har efterladt. Og det er væsentligt. På den måde kan litteraturen noget særligt: Den kan give vores tilværelse nyt indhold og gøre os klogere ikke bare på os selv, men også på verden omkring os – og lige præcis det, kan være svært at finde andre steder. Og når krisen rykker ind, er behovet for netop det måske endnu større end ellers.
Med jævne mellemrum bliver der peget på, at litteraturen er blevet trukket med i den økonomiske krises fald, og bogmarkedets liberalisering og den digitale mediekultur bliver ofte brugt som skræmmebillede i forhold til at bogen, læsningen og fordybelsen er ved at blive aflivet. Men kunne man for en gang skyld prøve at vende perspektivet rundt i tråd med ”Den store omstilling”? Hvorfor ikke se på, hvordan litteraturen netop står midt i en tid, hvor nedgang kan vendes til opgang, og hvor litteratur kan spille en aktiv rolle i forhold til at vende stemningen omkring de store kriser. Jeg nægter at tro, at fordybelsen, læsningen eller viljen til at forstå os selv og verden er trukket med i faldet. Tværtimod har litteraturen de bedste vækstbetingelser, man kan forestille sig. For i krisetider er det vigtig at kigge både indad og udad – og her spiller litteraturen en afgørende rolle.
Og tænk så samtidig på tidligere tiders kriser som fx den i 30'erne, hvor forfatterne og kunsterne ikke alene satte ord på de kollektive følelser og de sociale vilkår, men hvor den samtidig knopskød i forskellige nye eksperimenterende retninger, som har sat sig tydelige spor i litteraturhistorien og været med til at rykke litteraturen. Det samme sker i dag, hvor de nye digitale muligheder er med til at udvikle en litteratur, hvor en bog ikke bare er en bog, hvor litteratur ikke kun er noget man læser, men også ser, hører, oplever og bidrager til. Det kan føre os nye, spændende steder hen.
I krisetider kan litteratur hjælpe os med at forstå og finde nye veje. Men hvor står litteraturen i dag, hvor der er krise i alt lige fra økonomien, til miljøet og bogmarkedet?
”Da tomheden afslørede sig, rykkede poesien ind” Sådan skriver Einar Már Gudmundsson i forrige uges lørdagstillæg af Politiken om sine refleksioner over det økonomiske sammenbrud på Island, hvor velstand er blevet afløst af krise og tomhed.
I Danmark er krisen ikke så markant som på Island, men ikke desto mindre taler vi også her (så vel som mange andre steder i verden) om kriser af enhver tænkelig art. Men kriser kan vendes, og i september sætter biblioteker landet over i samarbejde med DR og Dagbladet Information spot på, hvordan de mange kriser (klima, miljø, økonomi) kan bruges konstruktivt. Afsættet er Jørgen Steen Nielsen bog Den store omstilling, som også her på Litteratursiden bliver diskuteret i Fagbogklubben hele måneden.
Til alle tider har kriser og andre truende situationer fremkaldt skræmmebilleder og ytret sig i bl.a. litterære dystopier. I den anden grøft finder man alle de værker, der gennem tiden har forsøgt at skrive sig frem mod en anden og bedre verden – utopierne. Begge typer af bøger kan du finde et bredt udvalg af i vores nye liste: Dystopier og utopier i litteraturen.
Men samtidig er der også den mængde af bøger, hvor forfatterne i stedet holder benene på jorden og skildrer det nære og det samfund, som vi lever i og er dannet af. Præcis som den litterære islænding Einar Már Gudmundsson, der med sin nye roman Islandske konger, bevidst forholder sig til det samfund, han selv er en del af, og som har ændret sig fra overforbrug til tomhed. På den måde er han et godt eksempel på, hvordan litteratur kan fungere som afsæt for refleksioner og tanker om samfundet og samtidig fylde indhold i det hul, tomheden har efterladt. Og det er væsentligt. På den måde kan litteraturen noget særligt: Den kan give vores tilværelse nyt indhold og gøre os klogere ikke bare på os selv, men også på verden omkring os – og lige præcis det, kan være svært at finde andre steder. Og når krisen rykker ind, er behovet for netop det måske endnu større end ellers.
Med jævne mellemrum bliver der peget på, at litteraturen er blevet trukket med i den økonomiske krises fald, og bogmarkedets liberalisering og den digitale mediekultur bliver ofte brugt som skræmmebillede i forhold til at bogen, læsningen og fordybelsen er ved at blive aflivet. Men kunne man for en gang skyld prøve at vende perspektivet rundt i tråd med ”Den store omstilling”? Hvorfor ikke se på, hvordan litteraturen netop står midt i en tid, hvor nedgang kan vendes til opgang, og hvor litteratur kan spille en aktiv rolle i forhold til at vende stemningen omkring de store kriser. Jeg nægter at tro, at fordybelsen, læsningen eller viljen til at forstå os selv og verden er trukket med i faldet. Tværtimod har litteraturen de bedste vækstbetingelser, man kan forestille sig. For i krisetider er det vigtig at kigge både indad og udad – og her spiller litteraturen en afgørende rolle.
Og tænk så samtidig på tidligere tiders kriser som fx den i 30'erne, hvor forfatterne og kunsterne ikke alene satte ord på de kollektive følelser og de sociale vilkår, men hvor den samtidig knopskød i forskellige nye eksperimenterende retninger, som har sat sig tydelige spor i litteraturhistorien og været med til at rykke litteraturen. Det samme sker i dag, hvor de nye digitale muligheder er med til at udvikle en litteratur, hvor en bog ikke bare er en bog, hvor litteratur ikke kun er noget man læser, men også ser, hører, oplever og bidrager til. Det kan føre os nye, spændende steder hen.
Kommentarer