Tema
Litteraturen finder sted
Samtidslitteraturen er i opbrud. Bogens faste form flyder ud, og som læser byder det på en lang række nye muligheder for selv at bidrage og deltage i de litterære værker.
En intim stemning, når et værk læses højt, måden det læses højt på, en særlig bevægelse med hånden. En anden bevægelse med din egen hånd, når du klikker dig frem i et litterært univers på din computer eller iPad.
Begge scener er eksempler på, hvordan samtidslitteraturen bevæger sig i mange forskellige retninger, og hvordan den i stigende grad bryder med den traditionelle trykte bog for i stedet at skabe et rum for interaktion mellem forfatter, værk og læser.
For mange er samtidslitteraturens nye former som fx performancelitteratur, konceptuelle kunstnerværker, iPad-romaner, litteraturapps, visual writing, flash-digte og sms-noveller stadig et ukendt og abstrakt fænomen, og alene det faktum, at alle de forskellige former mangler bogens faste, traditionelle form, kan nok få mange til at synes, at det er en uhåndgribelig og diffus størrelse.
Kommunikerende litteratur
Men paradoksalt nok er alle disse fænomener eksempler på en ny litteratur, der er langt mere kommunikerende end den traditionelle bog. Den finder sted, mens du læser, lytter, ser og rører. Som læser kan man på iPads og smartphones tage den elektroniske litteratur med sig overalt og få adgang til den overalt. Ved at klikke, scrolle og lytte kan man selv være med til at definere, vælge og skabe det værk, man sidder med i hænderne. Oplevelsen vil være individuel og unik, men samtidig noget man kan gå tilbage til og genskabe og omskabe.
Også performancelitteraturen repræsenterer en tendens, der inviterer dig aktivt indenfor. På en time kan man blive lukket ind i et litterært univers, som kan give dig en lige så stor oplevelse som flere aftener i lænestolen med en bog. Som form har performancelitteraturen rødder tilbage til en oldgammel mundtlig fortælletradition. I nutidens moderne performative udgave er litteraturen ikke kun selve den mundtlige fremførelse af et værk, men i lige så høj grad situationen værket opføres i. En lille gestus, en særlig betoning og selve stemningen i lokalet kan give betydning til oplevelsen af værket. Samtidig kan samspillet mellem ord og lyd, ord og billeder osv åbne op for nye perspektiver. Performancelitteraturen er derfor i høj grad et meget intimt, unikt og ikke mindst forgængeligt fænomen. Men som oplevelse er den umiddelbar.
Formidling skal der til
De nye tendenser i samtidslitteraturen er sandsynligvis et fænomen, som langsomt vil vinde frem i takt med, at de nye medier bliver allemandseje. Samtidig peger den stigende interesse for de unikke, særlige, litterære oplevelser, der sætter refleksioner i gang på, at der er god grobund for at både den digitale og den performative litteratur. Bogen skal blive levende, den skal kunne opleves, kunne give rum for medskabelse, og den skal skabe rum for samtalen og interaktionen. Men for at de nye litteraturformer for alvor kan komme til at vinde indpas på lige fod med den trykte bog, kræver det en høj grad af formidling.
På Litteratursiden tager vi formidlingsudfordringen op, og med dette tema kan du nu gå på opdagelse i de nye og markante former for litteratur, som bryder de traditionelle grænser og medier. Og også i fremtiden vil vi give plads til de nye litteraturformer på lige fod med den traditionelle bog.
TEMAETS INDHOLD
I en række artikler kan du gå på opdagelse, blive klogere og få inspiration til, hvad den nye litteratur er for en størrelse, hvilke værker er de mest markante, og hvor skal man starte og gå hen? Temaet er en del af formidlingen omkring det projekt, der hedder Litteraturen finder sted. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Kommunes Biblioteker, Roskilde Bibliotekerne og Litteratursiden.dk og har sat fokus på, hvordan bibliotekerne kan være med til at formidle de nye litteraturformer.
Introducerende artikler
Lektor Louise Mønster fra Aalborg Universitet introducerer samtidslitteraturens samlede udvidede felt og placerer den i en litteraturhistorisk ramme i artiklen Samtidslitteraturens udvidede felt.
I de to artikler Litteraturen på scenen og Hvor finder litteraturen sted? præsenterer litteraturkonsulent Lise Kloster Gram fra Aarhus Kommunes Biblioteker performancelitteraturen og henviser til de steder, man kan opsøge, hvis man vil opleve og opdage performancelitteraturen.
I artiklen Hvad er digital litteratur? introducerer projektmedarbejder Anita Hvonbech Pedersen fra Roskilde Bibliotekerne den elektroniske og digitale litteratur, og i tre lister henviser hun til centrale værker inden for feltet, til de 10 bedste litteraturapps og til steder på nettet, hvor den digitale litteratur ligger frit tilgængelig.
For at favne hele det udvidede felt sætter forfatter og ph.d. Thomas Hvid Kromann fokus på den konceptuelle litteratur, der udfordrer det traditionelle bogmedie. Det gør han ved at analysere Morten Søndergaards konceptuelle og sprogreflekterende værk Ordapotek samtidig med, at han placerer værket i en kontekst af andre lignende værker.
Inspiration
Vi zoomer ind på centrale værker både inden for den digitale og den performative litteratur i en række analyser, anmeldelser og reportager.
Digital litteratur
Her kan du bl.a. læse Lea Muldtofte Olsens analyse af Shelley Jacksons tidlige elektroniske værk, Patchwork Girl, som opfordrer læseren af værket til at 'sy' stumper af tekster sammen for at kreere sin egen tekst. I en anmeldelse af digital formidler Tina Schmidt kan du få en umiddelbar redaktion på Jörg Piringers iPad-app Konsonant. I analysen skrevet af Anita Hvonbech Pedersen kan du læse hendes præsentation af Cia Rinne tværmedielle værk Archives Zaroum.
Og endelig kan du også gå på opdagelse i to danske iPad-romaner, som udfordrer den traditionelle roman og udnytter det digitale medies muligheder. Cand.mag. og forfatter Mette Østgaard Henriksen giver en introduktion til Liv Mørks (Merete Pryds Helles) iPadroman Begravelsen, og cand.mag. Maria Louise Christensen anmelder Svend Åge Madsens nye digitale version af Dage med Diam eller livet om natten.
I to reportager kan du også læse med om to digitale værker, der er blevet præsenteret på hhv. Roskilde Festival og Roskilde Bibliotekerne.
Performancelitteratur
Vi præsenterer enkelte smagsprøver på performancelitteraturen i en række optagelser af forskellige markante danske litterære performerer. Samtidig kan du læse cand.mag Tanne Schlosser Søndertofts anmeldelse af Amalie Smiths videoværk Hus/ Hav samt en række reportager fra performancearrangementer med markante forfattere som Pia Juul, Pablo Llambias, Lars Skinnebach m.fl.
God fornøjelse.
Samtidslitteraturen er i opbrud. Bogens faste form flyder ud, og som læser byder det på en lang række nye muligheder for selv at bidrage og deltage i de litterære værker.
En intim stemning, når et værk læses højt, måden det læses højt på, en særlig bevægelse med hånden. En anden bevægelse med din egen hånd, når du klikker dig frem i et litterært univers på din computer eller iPad.
Begge scener er eksempler på, hvordan samtidslitteraturen bevæger sig i mange forskellige retninger, og hvordan den i stigende grad bryder med den traditionelle trykte bog for i stedet at skabe et rum for interaktion mellem forfatter, værk og læser.
For mange er samtidslitteraturens nye former som fx performancelitteratur, konceptuelle kunstnerværker, iPad-romaner, litteraturapps, visual writing, flash-digte og sms-noveller stadig et ukendt og abstrakt fænomen, og alene det faktum, at alle de forskellige former mangler bogens faste, traditionelle form, kan nok få mange til at synes, at det er en uhåndgribelig og diffus størrelse.
Kommunikerende litteratur
Men paradoksalt nok er alle disse fænomener eksempler på en ny litteratur, der er langt mere kommunikerende end den traditionelle bog. Den finder sted, mens du læser, lytter, ser og rører. Som læser kan man på iPads og smartphones tage den elektroniske litteratur med sig overalt og få adgang til den overalt. Ved at klikke, scrolle og lytte kan man selv være med til at definere, vælge og skabe det værk, man sidder med i hænderne. Oplevelsen vil være individuel og unik, men samtidig noget man kan gå tilbage til og genskabe og omskabe.
Også performancelitteraturen repræsenterer en tendens, der inviterer dig aktivt indenfor. På en time kan man blive lukket ind i et litterært univers, som kan give dig en lige så stor oplevelse som flere aftener i lænestolen med en bog. Som form har performancelitteraturen rødder tilbage til en oldgammel mundtlig fortælletradition. I nutidens moderne performative udgave er litteraturen ikke kun selve den mundtlige fremførelse af et værk, men i lige så høj grad situationen værket opføres i. En lille gestus, en særlig betoning og selve stemningen i lokalet kan give betydning til oplevelsen af værket. Samtidig kan samspillet mellem ord og lyd, ord og billeder osv åbne op for nye perspektiver. Performancelitteraturen er derfor i høj grad et meget intimt, unikt og ikke mindst forgængeligt fænomen. Men som oplevelse er den umiddelbar.
Formidling skal der til
De nye tendenser i samtidslitteraturen er sandsynligvis et fænomen, som langsomt vil vinde frem i takt med, at de nye medier bliver allemandseje. Samtidig peger den stigende interesse for de unikke, særlige, litterære oplevelser, der sætter refleksioner i gang på, at der er god grobund for at både den digitale og den performative litteratur. Bogen skal blive levende, den skal kunne opleves, kunne give rum for medskabelse, og den skal skabe rum for samtalen og interaktionen. Men for at de nye litteraturformer for alvor kan komme til at vinde indpas på lige fod med den trykte bog, kræver det en høj grad af formidling.
På Litteratursiden tager vi formidlingsudfordringen op, og med dette tema kan du nu gå på opdagelse i de nye og markante former for litteratur, som bryder de traditionelle grænser og medier. Og også i fremtiden vil vi give plads til de nye litteraturformer på lige fod med den traditionelle bog.
TEMAETS INDHOLD
I en række artikler kan du gå på opdagelse, blive klogere og få inspiration til, hvad den nye litteratur er for en størrelse, hvilke værker er de mest markante, og hvor skal man starte og gå hen? Temaet er en del af formidlingen omkring det projekt, der hedder Litteraturen finder sted. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Kommunes Biblioteker, Roskilde Bibliotekerne og Litteratursiden.dk og har sat fokus på, hvordan bibliotekerne kan være med til at formidle de nye litteraturformer.
Introducerende artikler
Lektor Louise Mønster fra Aalborg Universitet introducerer samtidslitteraturens samlede udvidede felt og placerer den i en litteraturhistorisk ramme i artiklen Samtidslitteraturens udvidede felt.
I de to artikler Litteraturen på scenen og Hvor finder litteraturen sted? præsenterer litteraturkonsulent Lise Kloster Gram fra Aarhus Kommunes Biblioteker performancelitteraturen og henviser til de steder, man kan opsøge, hvis man vil opleve og opdage performancelitteraturen.
I artiklen Hvad er digital litteratur? introducerer projektmedarbejder Anita Hvonbech Pedersen fra Roskilde Bibliotekerne den elektroniske og digitale litteratur, og i tre lister henviser hun til centrale værker inden for feltet, til de 10 bedste litteraturapps og til steder på nettet, hvor den digitale litteratur ligger frit tilgængelig.
For at favne hele det udvidede felt sætter forfatter og ph.d. Thomas Hvid Kromann fokus på den konceptuelle litteratur, der udfordrer det traditionelle bogmedie. Det gør han ved at analysere Morten Søndergaards konceptuelle og sprogreflekterende værk Ordapotek samtidig med, at han placerer værket i en kontekst af andre lignende værker.
Inspiration
Vi zoomer ind på centrale værker både inden for den digitale og den performative litteratur i en række analyser, anmeldelser og reportager.
Digital litteratur
Her kan du bl.a. læse Lea Muldtofte Olsens analyse af Shelley Jacksons tidlige elektroniske værk, Patchwork Girl, som opfordrer læseren af værket til at 'sy' stumper af tekster sammen for at kreere sin egen tekst. I en anmeldelse af digital formidler Tina Schmidt kan du få en umiddelbar redaktion på Jörg Piringers iPad-app Konsonant. I analysen skrevet af Anita Hvonbech Pedersen kan du læse hendes præsentation af Cia Rinne tværmedielle værk Archives Zaroum.
Og endelig kan du også gå på opdagelse i to danske iPad-romaner, som udfordrer den traditionelle roman og udnytter det digitale medies muligheder. Cand.mag. og forfatter Mette Østgaard Henriksen giver en introduktion til Liv Mørks (Merete Pryds Helles) iPadroman Begravelsen, og cand.mag. Maria Louise Christensen anmelder Svend Åge Madsens nye digitale version af Dage med Diam eller livet om natten.
I to reportager kan du også læse med om to digitale værker, der er blevet præsenteret på hhv. Roskilde Festival og Roskilde Bibliotekerne.
Performancelitteratur
Vi præsenterer enkelte smagsprøver på performancelitteraturen i en række optagelser af forskellige markante danske litterære performerer. Samtidig kan du læse cand.mag Tanne Schlosser Søndertofts anmeldelse af Amalie Smiths videoværk Hus/ Hav samt en række reportager fra performancearrangementer med markante forfattere som Pia Juul, Pablo Llambias, Lars Skinnebach m.fl.
God fornøjelse.
Kommentarer