Tema
Mig og mit barndomshjem
Tag med på tur til barndommens gade, når vi i erindringsglimt besøger de barndomshjem, litteraturen minder os om i dag.
Fornemmelsen af at flyve op mod himlen på et knirkende, rødt gyngestativ i baghaven på en lukket parcelhusvej, mens lyden fra den lokale radiostation, VLR Børkop, trængte ud fra det gule typehus og med flade d’er fortalte om Berlinmurens fald og lokale badmintonstævner. Alt sammen tilsat den helt særlige lugt af kogte karklude i syntetisk Bamselinevaskepulver, som på sommeraftener bredte sig ud over pipkvarteret.
Hver barndom sine minder. Hver generation sine huse. Og hver barndom sine sansninger, som ved gensyn, på et splitsekund, kan bringe én tilbage i tid og sætte gang i en lang række følelser og ikke mindst fortællinger, som bidrager til forståelsen af, hvem man er i dag.
Men ikke kun steder, fysiske genstande og sansninger kan vække barndommens minder til live – det samme kan litteraturen. Med sine beskrivelser og ordbilleder kan litteraturen på én gang fremkalde specifikke minder samtidig med, at den kan beskrive nogle af de følelser og erfaringer, der hører barndommen til og gør den almen – for uanset minder og omstændigheder har vi alle været børn og skullet igennem de samme erkendelser omend erfaret på forskellig vis.
Temaet sætter fokus på bøger, hvor barndomshjemmet og barndomsmiljøet netop er med til at sige noget om både tiden, miljøet og familieformer mm. På den måde bliver temaets udvalg af værker også et vidnesbyrd om den barndom, der erindres i dag i flere generationer, og om de hjem, der var med til at forme os.
Til sammen tegner de mange beskrivelser af barndommen og vores forskellige barndomshjem en kulturhistorisk fortælling om, hvordan Danmark har udviklet sig fra landbrugssamfund til industrisamfund. Fra opbygningen af forstæder, hvis formål var at huse forestillingen om kernefamilien til en virkelighed, hvor kernefamilien ikke altid levede op til forventningerne i de typetegnede rammer og i stedet måtte finde nye og andre boformer.
De små historier udgør summen af den store
Både i de klassiske erindringsbøger, men også i fiktionen møder vi således i dag en påfaldende mængde af forfattere, der skriver om deres egen barndom eller brygger videre på erindringer om den tid, de selv var børn. For barndommen betyder noget for os – også som voksne. I litteraturen i dag er barndomsbeskrivelserne ofte skrevet som en del af forfatternes egen autofiktive selvfremstillinger eller som et led i forståelsen af både den tid, der var og måske også som en nøgle til at forstå, hvem vi er i dag.
Ofte er bøgerne skrevet som et opgør med fortiden. Bemærkelsesværdigt er det, at mange af de bøger, der i dag ser tilbage på en erindret barndom beskriver en barndom præget af omsorgssvigt og dysfunktionelle familier. Det gælder i værker som Kirsten Meyers Sommerbarn, Anne-Catrine Riebnitzskys Forbandede yngel og Maren Uthaugs Og sådan blev det.
Men også i faglitteraturen og de traditionelle erindringer støder vi på barndommen og også den svære og hjerteskærende barndom som i fx Gretelise Holms erindringer Jesus, pengene og livet.
Og samtidig er der en række værker, som vender vrangen ud på den frie kærlighed og de kollektive boformer i 70’erne og ser det fra barnets vinkel i en form for opgør og efterrationalisering. Det sker i værker som Meghan D. Jacobsens Trods og Sofie Kragh Müllers Profetens datter.
Så er der de bøger, hvor erindringerne fremstår som glimt, sansninger og spor, der har lejret sig i hukommelsen, og ofte spiller lige netop de fysiske omgivelser en vigtig rolle i beskrivelsen af minderne. Det gælder bøger som Eva Tinds Rosenvej, Josefine Klougarts Stigninger og fald, Dy Plambecks Buresørfortællinger og Rikke Bakmans graphic novel Glimt.
Summen af temaets værker kan være med til at tegne den store fælles historie. Kulturformidler og journalist Helle Juhl er aktuel med bogen Barndommens land – Danmarkshistorie i børnehøjde, hvor hun formidler netop den store, fælles historie gennem de små, private, personlige og individuelle historier. I en artikel skrevet til dette tema beskriver Helle Juhl, hvordan hun netop bruger af sine egne historier, når hun skriver faglitteratur og om, hvordan det private fungerer som formidlingsstrategi – en strategi, som altså også anvendes i stor udstrækning i skønlitteraturen og vidner om, at skøn- og faglitteratur i dag ikke altid ligger så lang fra hinanden. Men også om, at det er i de små historier, vi får vores eget liv, vores egne minder og vores egne erfaringer sat i perspektiv.
Så tag med ind bag ligusterhækken i Jens Blendstrups rablende forstadfortællinger, oplev livet på landet i et indre-missionsk miljø i Midtjylland sammen med Hans Otto Jørgensen eller tag en tur til ghettoen i Gellrup med Yahya Hassan og få dine egne minder om din barndoms sommerhus, trappeopgang og baghave genoplivet og sat i perspektiv - for nogle erfaringer går på tværs af generationer, mens andre er nært knyttet til en bestemt tid og et bestemt sted.
Tag med på tur til barndommens gade, når vi i erindringsglimt besøger de barndomshjem, litteraturen minder os om i dag.
Fornemmelsen af at flyve op mod himlen på et knirkende, rødt gyngestativ i baghaven på en lukket parcelhusvej, mens lyden fra den lokale radiostation, VLR Børkop, trængte ud fra det gule typehus og med flade d’er fortalte om Berlinmurens fald og lokale badmintonstævner. Alt sammen tilsat den helt særlige lugt af kogte karklude i syntetisk Bamselinevaskepulver, som på sommeraftener bredte sig ud over pipkvarteret.
Hver barndom sine minder. Hver generation sine huse. Og hver barndom sine sansninger, som ved gensyn, på et splitsekund, kan bringe én tilbage i tid og sætte gang i en lang række følelser og ikke mindst fortællinger, som bidrager til forståelsen af, hvem man er i dag.
Men ikke kun steder, fysiske genstande og sansninger kan vække barndommens minder til live – det samme kan litteraturen. Med sine beskrivelser og ordbilleder kan litteraturen på én gang fremkalde specifikke minder samtidig med, at den kan beskrive nogle af de følelser og erfaringer, der hører barndommen til og gør den almen – for uanset minder og omstændigheder har vi alle været børn og skullet igennem de samme erkendelser omend erfaret på forskellig vis.
Temaet sætter fokus på bøger, hvor barndomshjemmet og barndomsmiljøet netop er med til at sige noget om både tiden, miljøet og familieformer mm. På den måde bliver temaets udvalg af værker også et vidnesbyrd om den barndom, der erindres i dag i flere generationer, og om de hjem, der var med til at forme os.
Til sammen tegner de mange beskrivelser af barndommen og vores forskellige barndomshjem en kulturhistorisk fortælling om, hvordan Danmark har udviklet sig fra landbrugssamfund til industrisamfund. Fra opbygningen af forstæder, hvis formål var at huse forestillingen om kernefamilien til en virkelighed, hvor kernefamilien ikke altid levede op til forventningerne i de typetegnede rammer og i stedet måtte finde nye og andre boformer.
De små historier udgør summen af den store
Både i de klassiske erindringsbøger, men også i fiktionen møder vi således i dag en påfaldende mængde af forfattere, der skriver om deres egen barndom eller brygger videre på erindringer om den tid, de selv var børn. For barndommen betyder noget for os – også som voksne. I litteraturen i dag er barndomsbeskrivelserne ofte skrevet som en del af forfatternes egen autofiktive selvfremstillinger eller som et led i forståelsen af både den tid, der var og måske også som en nøgle til at forstå, hvem vi er i dag.
Ofte er bøgerne skrevet som et opgør med fortiden. Bemærkelsesværdigt er det, at mange af de bøger, der i dag ser tilbage på en erindret barndom beskriver en barndom præget af omsorgssvigt og dysfunktionelle familier. Det gælder i værker som Kirsten Meyers Sommerbarn, Anne-Catrine Riebnitzskys Forbandede yngel og Maren Uthaugs Og sådan blev det.
Men også i faglitteraturen og de traditionelle erindringer støder vi på barndommen og også den svære og hjerteskærende barndom som i fx Gretelise Holms erindringer Jesus, pengene og livet.
Og samtidig er der en række værker, som vender vrangen ud på den frie kærlighed og de kollektive boformer i 70’erne og ser det fra barnets vinkel i en form for opgør og efterrationalisering. Det sker i værker som Meghan D. Jacobsens Trods og Sofie Kragh Müllers Profetens datter.
Så er der de bøger, hvor erindringerne fremstår som glimt, sansninger og spor, der har lejret sig i hukommelsen, og ofte spiller lige netop de fysiske omgivelser en vigtig rolle i beskrivelsen af minderne. Det gælder bøger som Eva Tinds Rosenvej, Josefine Klougarts Stigninger og fald, Dy Plambecks Buresørfortællinger og Rikke Bakmans graphic novel Glimt.
Summen af temaets værker kan være med til at tegne den store fælles historie. Kulturformidler og journalist Helle Juhl er aktuel med bogen Barndommens land – Danmarkshistorie i børnehøjde, hvor hun formidler netop den store, fælles historie gennem de små, private, personlige og individuelle historier. I en artikel skrevet til dette tema beskriver Helle Juhl, hvordan hun netop bruger af sine egne historier, når hun skriver faglitteratur og om, hvordan det private fungerer som formidlingsstrategi – en strategi, som altså også anvendes i stor udstrækning i skønlitteraturen og vidner om, at skøn- og faglitteratur i dag ikke altid ligger så lang fra hinanden. Men også om, at det er i de små historier, vi får vores eget liv, vores egne minder og vores egne erfaringer sat i perspektiv.
Så tag med ind bag ligusterhækken i Jens Blendstrups rablende forstadfortællinger, oplev livet på landet i et indre-missionsk miljø i Midtjylland sammen med Hans Otto Jørgensen eller tag en tur til ghettoen i Gellrup med Yahya Hassan og få dine egne minder om din barndoms sommerhus, trappeopgang og baghave genoplivet og sat i perspektiv - for nogle erfaringer går på tværs af generationer, mens andre er nært knyttet til en bestemt tid og et bestemt sted.
Kommentarer