Blog
Kaos og tryghed
Vi søger altid efter en mening. I en tid hvor globaliseringen udfordrer vores vante forestillinger, kan litteraturen skabe orden i kaos og finde mening i, hvem vi er og kan være.
Tom Kristensen fik os til at længes mod skibskatastrofer, hærværk og pludselig død. I dag spejler samtidslitteraturen i højere grad en drift mod barndommens lykkelige legehuse, orden og mening i kaos. Godt nok er det to vidt forskellige bevægelser og det ene kan måske lyde lige så dragende eller skræmmende som det andet. Men i virkeligheden er de vel begge et udtryk for en mental krisetilstand, som man gennem litteraturen prøver at håndtere enten ved at søge mod et nulpunkt eller ved at skabe orden i kaos.
Og underligt nok kan man som læser godt længes efter begge dele på én gang. Kaos og orden. Sådan var det også på Tom Kristensens tid under mellemkrigstiden, hvor verdens uroligheder blev mødt med kunstneriske bevægelser, som på én eller anden måde blev draget af destruktion og opbrud. Alt sammen samtidig med, at Morten Korchs idylliske verdensbillede blev slugt råt af mange læsere.
I dag taler vi om kriser af den ene eller anden art, men det der især har rykket ved vores verdensbillede er globaliseringen, som efterhånden er blevet så markant, at vi ikke længere udelukkende kan nøjes med at forholde os til den som begreb, men også som mærkbare ændringer i vores hverdag.
Forestillingen om danskhed, hjemstavn, tilhørsforhold og dermed identitet er blevet kastet ud i en heftig storm. Dette kaos af mulige identiteter, af valg og bevægelser på tværs af steder giver genlyd i litteraturen i disse år, hvilket vi på litteratursiden belyser med vores aktuelle tema i april. Her viser vi, hvordan nogle forfattere rider med på globaliseringens bølge i en form for åben afsøgning af muligheder. Mens andre vender sig mod det lokale, det nære og barndommens steder for på en eller anden måde af skabe orden og mening i, hvem vi er. Det er hverken Tom Kristensen eller Morten Korch, men det er to bevægelser, som på hver sin måde sætter stedet i dialog med vores identitet og lader stederne være med til at skabe mening i, hvem vi er og kan være.
Via litteraturen kan vi gå ad erindringen vej tilbage til barndommens land. Vi kan læse om byer, fællesskaber og mennesker, som vi på én eller anden måde kender så godt og så alligevel ikke. Vi kan læse om steder uden for vores egen verden, som kan sætte tingene i perspektiv. De mange valgmuligheder er lige præcis det, der tilsammen kan være med til at skabe en forestilling om, hvem vi er.
Og det er netop det, der er det fede ved litteraturen. Som læsere kan vi frit vælge mellem de mange bøger, som udspringer af globaliseringen og som på mange måder sætter vores egne, individuelle identitetskriser på spidsen– eller vi kan lade os drive med af længslen mod det totale kaos og destruktion og finde gode gamle Tom Kristensen frem fra hylden. Men uanset hvilken vej man vælger, kan litteraturen på forskellig vis sætte vores eget liv i perspektiv og navigere i kaos – uanset om man lader sig kaste velvilligt ud i en storm eller nænsomt lader sig styre trygt i havn.
Vi søger altid efter en mening. I en tid hvor globaliseringen udfordrer vores vante forestillinger, kan litteraturen skabe orden i kaos og finde mening i, hvem vi er og kan være.
Tom Kristensen fik os til at længes mod skibskatastrofer, hærværk og pludselig død. I dag spejler samtidslitteraturen i højere grad en drift mod barndommens lykkelige legehuse, orden og mening i kaos. Godt nok er det to vidt forskellige bevægelser og det ene kan måske lyde lige så dragende eller skræmmende som det andet. Men i virkeligheden er de vel begge et udtryk for en mental krisetilstand, som man gennem litteraturen prøver at håndtere enten ved at søge mod et nulpunkt eller ved at skabe orden i kaos.
Og underligt nok kan man som læser godt længes efter begge dele på én gang. Kaos og orden. Sådan var det også på Tom Kristensens tid under mellemkrigstiden, hvor verdens uroligheder blev mødt med kunstneriske bevægelser, som på én eller anden måde blev draget af destruktion og opbrud. Alt sammen samtidig med, at Morten Korchs idylliske verdensbillede blev slugt råt af mange læsere.
I dag taler vi om kriser af den ene eller anden art, men det der især har rykket ved vores verdensbillede er globaliseringen, som efterhånden er blevet så markant, at vi ikke længere udelukkende kan nøjes med at forholde os til den som begreb, men også som mærkbare ændringer i vores hverdag.
Forestillingen om danskhed, hjemstavn, tilhørsforhold og dermed identitet er blevet kastet ud i en heftig storm. Dette kaos af mulige identiteter, af valg og bevægelser på tværs af steder giver genlyd i litteraturen i disse år, hvilket vi på litteratursiden belyser med vores aktuelle tema i april. Her viser vi, hvordan nogle forfattere rider med på globaliseringens bølge i en form for åben afsøgning af muligheder. Mens andre vender sig mod det lokale, det nære og barndommens steder for på en eller anden måde af skabe orden og mening i, hvem vi er. Det er hverken Tom Kristensen eller Morten Korch, men det er to bevægelser, som på hver sin måde sætter stedet i dialog med vores identitet og lader stederne være med til at skabe mening i, hvem vi er og kan være.
Via litteraturen kan vi gå ad erindringen vej tilbage til barndommens land. Vi kan læse om byer, fællesskaber og mennesker, som vi på én eller anden måde kender så godt og så alligevel ikke. Vi kan læse om steder uden for vores egen verden, som kan sætte tingene i perspektiv. De mange valgmuligheder er lige præcis det, der tilsammen kan være med til at skabe en forestilling om, hvem vi er.
Og det er netop det, der er det fede ved litteraturen. Som læsere kan vi frit vælge mellem de mange bøger, som udspringer af globaliseringen og som på mange måder sætter vores egne, individuelle identitetskriser på spidsen– eller vi kan lade os drive med af længslen mod det totale kaos og destruktion og finde gode gamle Tom Kristensen frem fra hylden. Men uanset hvilken vej man vælger, kan litteraturen på forskellig vis sætte vores eget liv i perspektiv og navigere i kaos – uanset om man lader sig kaste velvilligt ud i en storm eller nænsomt lader sig styre trygt i havn.
Kommentarer