Blog
Endnu ikke allerede – Janina Katz!
Janina Katz er død, men heldigvis kan hendes bøger fortsat læses og give stof til eftertanke for os andre. Tak for det.
Hun kendte ikke mig, men jeg kendte hende. Sådan føler jeg det i hvert tilfælde, for Janina Katz og jeg - eller nok nærmere den dame, som jeg mødte i hendes bøger - havde et helt særligt forhold og derfor var det næsten som at høre om en fjern slægtning, da jeg så, at hun er død.
Endnu ikke allerede, hed titlen på hendes seneste digtsamling, som udkom for nogle måneder siden. Hvor er det en passende titel at ende et flot forfatterskab med. For det er præcis sådan jeg og formentlig mange andre tænker. Jeg ville gerne have læst mere fra hendes hånd. Men heldigvis efterlader hun et stort forfatterskab, og jeg har stadig noget til gode.
Jeg faldt for hende, da jeg læste romanen Længsel på bestilling. Den er på én gang dejlig melankolsk, klog og livsbekræftende i sin fortælling om den aldrende, livskloge kvinde, der kaster sig i sine følelsers vold og lader sig overmande af sit begær til en yngre mand samtidig med, at hun reflekterer over livet og forsøger at hele fortidens sår. Det er ikke svært at sammenligne jeg-fortælleren i Længsel på bestilling med Janina Katz selv. For udover alderen er der også en række andre træk, som de to har til fælles: Den jødisk-polske baggrund, emigrationen til Danmark fra det kommunistiske Polen, barnløsheden, skilsmissen og tabet af familiemedlemmer i Auschwitz. Trods de mange lighedstræk har Længsel på bestilling ikke desto mindre fået betegnelsen ’roman’, men måske er det alligevel på grund af lighedstrækkene, at jeg føler, at jeg kender hende? Eller også er det fordi, romanen ramte mig på en helt særlig måde. Jeg var fuld af beundring over, at hun formåede at behandle store eksistentielle og tunge emner med en legende lethed og en hvislende ironi, som kastede et varmt og upatetisk skær over den melankoli, der ligger som en hinde hen over fortællingen.
Og sidst men ikke mindst, fordi hun var så sproglig overlegen – særligt når man tænker på, at hun ikke er født her i landet, men skulle lære sig selv et nyt sprog.
Og senere fandt jeg ud af, at ovenstående karakteristika ikke kun gælder for denne ene bog, men at hele hendes forfatterskab emmer af længsel og brudte drømme – alt sammen pakket ind i en bladning af melankoli og et diskret fabulerende glimt i øjet.
Janina Katz blev sidste år indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Det var for digtsamlingen Skrevet på polsk.
Katz var polsk jøde og kom til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med digtsamlingen Min mors datter. Herefter blev det til en række digtsamlinger, romaner, fortællinger og en enkelt børnebog.
I oktober har vi på Litteratursiden sat fokus på skildringer af det at blive ældre og for mig var det oplagt at tage Janina Katz med, for jeg synes, at hun er en vigtig forfatter, som er værd at læse og som bl.a. formåede at skildre alderdommen med sin helt egen stemme og at nuancere hvad det vil sige at se tilbage, at leve livet, mens man kan og samtidig også at forholde sig til slutningen.
Nu er hendes slutning kommet, men heldigvis kan hendes bøger fortsat læses og give stof til eftertanke for os andre. Tak for det.
Janina Katz er død, men heldigvis kan hendes bøger fortsat læses og give stof til eftertanke for os andre. Tak for det.
Hun kendte ikke mig, men jeg kendte hende. Sådan føler jeg det i hvert tilfælde, for Janina Katz og jeg - eller nok nærmere den dame, som jeg mødte i hendes bøger - havde et helt særligt forhold og derfor var det næsten som at høre om en fjern slægtning, da jeg så, at hun er død.
Endnu ikke allerede, hed titlen på hendes seneste digtsamling, som udkom for nogle måneder siden. Hvor er det en passende titel at ende et flot forfatterskab med. For det er præcis sådan jeg og formentlig mange andre tænker. Jeg ville gerne have læst mere fra hendes hånd. Men heldigvis efterlader hun et stort forfatterskab, og jeg har stadig noget til gode.
Jeg faldt for hende, da jeg læste romanen Længsel på bestilling. Den er på én gang dejlig melankolsk, klog og livsbekræftende i sin fortælling om den aldrende, livskloge kvinde, der kaster sig i sine følelsers vold og lader sig overmande af sit begær til en yngre mand samtidig med, at hun reflekterer over livet og forsøger at hele fortidens sår. Det er ikke svært at sammenligne jeg-fortælleren i Længsel på bestilling med Janina Katz selv. For udover alderen er der også en række andre træk, som de to har til fælles: Den jødisk-polske baggrund, emigrationen til Danmark fra det kommunistiske Polen, barnløsheden, skilsmissen og tabet af familiemedlemmer i Auschwitz. Trods de mange lighedstræk har Længsel på bestilling ikke desto mindre fået betegnelsen ’roman’, men måske er det alligevel på grund af lighedstrækkene, at jeg føler, at jeg kender hende? Eller også er det fordi, romanen ramte mig på en helt særlig måde. Jeg var fuld af beundring over, at hun formåede at behandle store eksistentielle og tunge emner med en legende lethed og en hvislende ironi, som kastede et varmt og upatetisk skær over den melankoli, der ligger som en hinde hen over fortællingen.
Og sidst men ikke mindst, fordi hun var så sproglig overlegen – særligt når man tænker på, at hun ikke er født her i landet, men skulle lære sig selv et nyt sprog.
Og senere fandt jeg ud af, at ovenstående karakteristika ikke kun gælder for denne ene bog, men at hele hendes forfatterskab emmer af længsel og brudte drømme – alt sammen pakket ind i en bladning af melankoli og et diskret fabulerende glimt i øjet.
Janina Katz blev sidste år indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Det var for digtsamlingen Skrevet på polsk.
Katz var polsk jøde og kom til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med digtsamlingen Min mors datter. Herefter blev det til en række digtsamlinger, romaner, fortællinger og en enkelt børnebog.
I oktober har vi på Litteratursiden sat fokus på skildringer af det at blive ældre og for mig var det oplagt at tage Janina Katz med, for jeg synes, at hun er en vigtig forfatter, som er værd at læse og som bl.a. formåede at skildre alderdommen med sin helt egen stemme og at nuancere hvad det vil sige at se tilbage, at leve livet, mens man kan og samtidig også at forholde sig til slutningen.
Nu er hendes slutning kommet, men heldigvis kan hendes bøger fortsat læses og give stof til eftertanke for os andre. Tak for det.
Kommentarer