Tema
Danske debutanter 2022 – 2023

Debutanter slår nye toner an i vilde og originale udgivelser. De nye forfattere er værd at holde øje med.
Årets debutanter skriver sig ind i de aktuelle strømninger med skarpe bud på både personlige- og samfundskritiske temaer. Følsomme coming of age romaner står side om side med klimalitteratur og kompromisløs selvmordspoesi – flere sender blikket ud i verden til et ophav i andre kulturer, og der ruskes op i Danmarks kritisable kolonihistorie.
Igen i år eksperimenterer de modige nye forfattere med stilen og udvider både form og sprog. I alle tænkelige genrer står lyriske sørgmodige tekster frem mellem groteske og grænsesøgende. De er lavmælte og de er højtråbende. De griber, forfører og hanker op i os.
Hvem vinder debutantprisen?
Munch-Christensens debutantpris uddeles hvert år i september. Kulturlegatet på to gange 50.000 kr. gives til to yngre danske forfattere, der har haft en lovende debut inden for det seneste år. Professor og jurymedlem Anne-Marie Mai siger om læsning af årets debutanter:
”Det er en flot og meget broget stak af bøger, vi har liggende foran os i år. Der er bøger, man røres over, bøger, man morer sig over, og bøger, der får en til at undre sig. Debutanterne er på hver deres måde engageret i tilværelsen, i deres omverden og i kunstens muligheder for at nærme sig alt det menneskelige.
Debutantprisen uddeles på Vejle Bibliotek fredag 29. september 2023.

Kommentarer