Ensomhedens interval

Poetisk kortroman åbner for musikken i en ung piges følelsesliv. En stille melodi i både dur og mol.

’Ensomhedens interval’ er en stille roman - fyldt med larm, dissonans og musikalske harmonier. Historien følger en ung pige i sit barndomshjem, hendes forhold til moren og faren, hendes drillerier af de to yngre tvillingebrødre. Samtidig skildrer den hendes tanker om detaljerne i verden. Tyggegummiet under spisebordet, tomaterne i morens have, familiens aldrende hunde. Og så hendes fantasier om hendes cellolærer, der igennem musikundervisningen forsøger at forme pigens syn på livet.

Kortromanen er konstrueret som stemningsbilleder, glimtende nedslag i pigens liv. Vi kender hverken hendes navn (hun døber dog sig selv ’Haha’) eller præcise alder, men vi er ikke tvivl om, at der er tale om et ungt menneske på grænsen til at blive en kvinde. Hun fascineres af kroppen, sin egen og morens, men fyldes også af begyndende voksenfantasier om den mandlige cellolærer. Uskyldige tanker, men kimen til den voksne kvinde hun uundgåeligt må blive en dag. Samtidig studerer den musikken omkring os. Celloens former spejlet i verden. Tonernes samspil i de menneskelige relationer. Dur- og mol-tonaliteterne i forholdet til familien.

Kajsa Balk-Møllers debut er både fin og velbalanceret, poetisk skrøbelig i både sprog og tema, men med stærke billeder, der trækker læseren ind i pigens sanselige følelsesliv. Den er ikke overfortællende. Tværtimod efterlader den masser usagt. Men det er også verden set igennem en ung piges øjne. Og netop dette filter af ungdommelighed (til tider umodenhed) er et rigtig fint greb, der skaber spændende rum til det usagte, alle de ting pigen ikke selv ser, men som man som voksen læser kan finde imellem linjerne. Knasterne i moren og farens forhold, pigens spirende interesse for det mandlige køn, grænserne imellem barnlig fantasi og voksenlogik.

’Ensomhedens interval’ er ikke for alle. Det er eksperimentallitteratur, der leger med både sprog, musikalitet og tematikker. Men imellem de eksperimenterende stemningsbilleder former sig en stille melodi, der – hvis man lader sig føre med – tegner et smukt portræt af ung pige på vej mod voksenlivet.