Auschwitz og efter

Charlotte Delbos gribende vidnesbyrd fra koncentrationslejren løfter sig til det poetiske midt i al elendigheden.

Jeg har læst en del KZ-litteratur, især erindringer, men aldrig har jeg mødt så hudløs og gribende en tekst, der også løfter sig til det poetiske midt i al elendigheden.

Kort efter sin hjemkomst fra dødslejren begyndte franske Delbo at nedskrive sine erindringer derfra. Det er rystende og bevægende læsning om den unge filosofistuderende og hendes franske medfangers dagligdag og mareridt.

Bogen er en samlet udgave af Delbos tre erindringsbøger: ’Ingen af os vender tilbage’, ’En unyttig viden’ og ’Vore dages mål’, der hermed for første gang udkommer på dansk.

Bogen skifter mellem egentlige erindringer, gengivelse af samtaler, digte, andres beretninger og meget mere, der tilsammen giver et fantastisk billede af viljen til overlevelse under rædselsfulde vilkår.

Bogens sidste tredjedel er fortællingen om, hvordan det er at komme tilbage til friheden, hvilket bestemt ikke er let for ret mange af de overlevende, Delbo har fået til at fortælle deres historier. Selv slap hun absolut ikke uskadt, men besluttede efterhånden at leve – blandt andet ved at bevilge sig selv en lille flaske Veuve Cliquot hver aften.