Den frivillige

Uforglemmelig og barsk beretning om en polsk frivillig, som lod sig tage til fange for at kunne fortælle de allierede om alle de uhyrligheder, som fandt sted i Auschwitz.

Mængden af litteratur om Auschwitz er ufattelig stor, og dog bliver der ved med at komme bøger, som bringer nyt om udryddelseslejren og nazisternes ufattelige ondskab, her set og beskrevet af en mand, som har opholdt sig i lejren i tre år og set udviklingen fra fangelejr til udryddelseslejr.

Witold Pilecki er polsk officer, og efter tyskernes besættelse af Polen i 1940 bliver han hurtigt en del af modstandsbevægelsen. I 1940 var der ud over jøder mange politiske fanger i Auschwitz, og hans plan er at lade sig tage til fange, organisere en modstandsbevægelse i lejren, smugle oplysninger ud af til de allierede, som når de blev klar over, hvad der foregik i lejren, skulle bombe den og derved være med til at bane vejen for et oprør indefra. Selv om det ville koste mange liv, var det prisen værd, for at offentligheden kunne få kendskab til den ufattelig ondskab, som nazisterne udviste hver dag.

Pilecki lærer hurtigt lejrens uskrevne regler ”Lad være med at blotte dig, lad være med at komme først eller sidst ud…. Undgå kontakt med kapoerne og hvis dette er umuligt, så sørg for at være underdanig, hjælpsom og rar mod dem og stjæl aldrig mad fra dine medfanger".

For mange var de første dage de værste, og fanger, der ikke kunne acceptere lejrens moralorden, blev hurtigt ryddet af vejen. Det vigtigste blev at snævre fokus ind, koncentrere sig om at skaffe mad, ly og sikkerhed. Det var under disse betingelser, Pilecki gik i gang med at etablere den første celle.

Det lykkedes også at få smuglet flere rapporter ud, først om den systematiske udryddelse af russiske krigsfanger, og senere om drabet på de mange jøder både i Auschwitz og Birkenau. Rapporterne nåede da også frem til både Churchill og Roosevelt, men de reagerede ikke.

På trods af at Pilecki flere gange er døden nær, og kun overlever takket være stor hjælpsomhed fra andre fanger, lykkes det ham at flygte til Warszawa i 1943, hvor han i 1944 blev en del af oprøret mod nazisternes ødelæggelse af byen. I 1947 blev han arresteret og anklaget for højforræderi af det kommunistiske regering. Han blev dømt til døden og skudt den 25. maj 1948.

Jack Fairweathers research er meget grundig , den bygger blandt andet på Pileckis mange efterladte papirer, som først kom frem efter Sovjetunionens sammenbrud i 1989,. Dermed kan den vigtige historie fortælles om en mand, som ofrede alt for at følge sin overbevisning. Selv om han ved sin død var overbevist om, at hans mission var slået fejl, forsøger Fairweather at bevise det modsatte. Fairweather fik sine budskaber frem til de allierede, men problemet var, at de ikke lyttede.

En meget vigtig bog om modstand og stort mod i mødet med nazismens ufattelige ondskab.