Mischling

En barsk og anderledes Holocaust-roman om Josef Mengeles forfærdelige eksperimenter set fra et børneperspektiv.

’Mischling’ er en barsk læseoplevelse, og jeg havde svært ved at holde ud at læse den, men det er vigtigt at huske, hvad der skete i kz-lejrene. Jeg har læst en del om ophold og overlevelse i lejrene, men denne roman er skrevet på en anden måde. Affinity Konar har på fineste måde genfortalt de forfærdeligste oplevelser gennem de børn, der rent faktisk lagde krop til. Hun har fundet en måde at vise, hvordan børns umiddelbare facon træder i kræft, selv når det handler om mishandling, forsøg med alverdens medikamenter, operationer uden bedøvelse og grufuldt meget mere. Hun fremstiller børnene, som børn nu er, villige til at indordne sig efter det liv, de bliver budt. Dette gør historien endnu mere barsk og frygtelig.

Pearl og Stasha ankommer til Auschwitz samme med deres mor og bedstefar. Straks bliver de to tvillingepiger sorteret fra, de skal bruges i ”Mengeles Zoo”. Her bliver de, ligesom mange andre tvillinger, udsat for forskellige forsøg, men Josef Mengele bliver tilsyneladende optaget af Stasha og hende overlevelsesinstinkter. I hvert fald ender det med, at det er Pearl, der bliver udsat for de værste forsøg og til sidst ender med at forsvinde fra lejren. Langsomt går det op for børnene, at der til sidst altid kun er en tvilling tilbage, fordi Mengele, ud over de medicinske og operative eksperimenter, også eksperimenterer med følelserne hos den efterladte tvilling. Det er et mareridt for børnene, der samtidig holdes hen med henholdsvis trusler og belønninger til deres familiemedlemmer - noget der selvfølgelig ikke er spor hold i. Stasha og Felix opbygger et tæt venskab, og de sværger at de vil finde Mengele og slå ham ihjel, når de kommer ud af lejren. Det ender faktisk med, at de overlever længe nok til at blive reddet, og de bliver sammen efter krigens afslutning. Stasha er overbevist om, at Pearl er død, så hun leder ikke efter sin tvillingesøster, men er Pearl nu også død?

Jeg er meget fascineret af skrivestilen i ’Mischling’. Det er utrolig voldsomt at lade børnene genfortælle deres lidelser på deres facon, ligefremt og uden filter. Affinity Konar formår at gengive den måde, hvorpå børn evner at overleve og acceptere snart sagt hvad som helst, og det gør historien utrolig barsk og uafrystelig. Bogen er ikke letlæst, hverken sprogligt eller i forhold til den barske handling, men den giver et fint billede af et vigtigt kapitel i historien og kan anbefales til alle.