Tolken

'Tolken' består af 9 noveller og er Jhumpa Lahiri's debutbog, og det er ikke ofte man møder en debutant der modtager Pulitzerprisen (2000), USA's mest eftertragtede bogpris.

Det er kun en af de mange priser bogen har modtaget, avisen The New Yorker har udpeget Lahiri blandt de 20 yngste og bedste forfattere idag. Så der er noget at leve op til for Lahiri og for os andre - noget at glæde os til. Bogen er en samling på 9 noveller, alle indisk inspireret på trods af, at Lahiri er født i England og opvokset i USA.

De fleste af personerne i novellerne er udenlandsindere, de kommer fra middelklassen eller lidt over og lever et meget vestligt liv. Dette er novellernes hovedtema, deres splittede kultur, en følelse af ikke at være rigtig amerikanere, men heller ikke indere. Et universielt problem, som lige så godt kan overføres på de indvandrer der lever i Danmark, hvilket gør bogen aktuel, lige meget hvilket land man befinder sig i.
Lahiri er en god menneskekender, i et klart og fint sprog skildre hun hverdagen og livet for disse mennesker. Det er interessant og gribende læsning, som man ikke lige får ud af systemet med det samme, men som bliver ved med at spøge i ens sind. Der er meget stof til eftertanke.

Det er også interessant at læse om den indisk-amerikanske kultur, som er så anderledes end vores, bl.a. bruges arrangeret ægteskaber meget, hvilket Lahiri medfølende skildre i novellen "Det tredje og sidste kontinent" : hovedpersonen har netop fået job i USA som bibliotekar. Inden hans afrejse fra Indien gifter han sig med den unge Mala, som han iøvrigt ikke kender, og hun skal slutte sig til ham i USA, når han finder et sted at bo. Mala har aldrig været hjemmefra og har hele sit 27-årige liv levet sammen med sine forældre, så det er en stor omvæltning for hende, pludselig at være gift med en fremmed og bo i et andet land. Den første uge græder hun sig i søvn hver aften.
Man får en følelse af at træde mange år tilbage i tiden, dengang hvor ægteskabet var det vigtigste i en kvindes liv, de lærer at lave mad, sy, at "tjene" manden m.m., for sådan er de fleste kvinder skildret i Lahiris noveller - hjemmegående husmødre, hvilket kan være eget ensomt i et nyt land, hvor man ikke kender nogen.

Her kommer den kulturelle forskel også ind i billedet, Indien med de store familier, alle kommer hinanden ved og på den anden side, USA, det ensomme liv, alle passer deres egen sager og blander sig ikke i ting der ikke kommer dem ved.

Engentlig synes jeg bedst om titel novellen "Tolken", som har lagt navn til selve bogen :
Handlingen finder sted i Indien og Mr. Kapasi er hovedpersonen.Til daglig arbejder han som tolk for en læge, i weekenderne er han guide for turister. Under en indisk-amerikansk families besøg i Indien fungerer han som guide for dem. Han bliver lun på Mrs. Das, de to snakker godt sammen, og hun betro ham sit livs hemmelighed, hvilket sætter sving i Mr. Kapasi's fantasi om, hvordan deres forhold eventuelt kunne udvikle sig.
Måske kan man kalde det historien om "en fjer der blev til en høne", hvor lidt der skal til før fantasien sættes igang, men der er også mange andre ting i novellen, han undres over familiens åbenlyse dårlig forhold, forældrenes manglende interesse for deres to børn. Forskellen mellem amerikansk og indisk kultur.

En pragtfuld historie... nogle pragtfulde historier - en rigtig god bog - og jeg glæder mig ihvert fald til at der kommer flere udgivelser fra Lahiri.