Tillid

Diaz har skrevet en bemærkelsesværdig og fængende roman om eliten i de brølende 20’ere og under Den Store Depression. En fascinerende og nuanceret fortælling om penge og magt.

Hernan Diaz leverer en historisk roman, der tegner et stærkt billede af en voldsom og fascinerende tid i den amerikanske historie. Samtidig er det en skildring af magtens mænd og de kvinder, der var i deres nærhed. Romanen vender og drejer spørgsmål om penge, magt, bedrag, fortællingernes magt og meget mere.

'Tillid' er opbygget af fire forskellig tekster, som er skrevet af nogle af romanens karakterer. Gennem disse tekster ser vi historien om en Wall Street-magnat og hans kone fra flere forskellige vinkler. Alle har læst romanen om Helen og Benjamin Rask, der angiveligt er fortællingen om Andrew og Mildred Bevel. Men det er ikke den eneste udlægning af deres fortællinger. Hvad er den egentlige sandhed om dette par, og er det overhovedet muligt at finde en enkelt sandhed?

Nok handler Hernan Diaz’ roman om de mænd med penge og magt, der formede USA i 20’erne og 30’erne. Men egentligt er historiens nerve og omdrejningspunkt udgjort af to kvinder. Først og fremmest Mildred. Men derudover også Ida Partenza, som bliver hyret af Andrew for at skrive hans version af historien. Ida bliver forfatter, og vi følger både hendes arbejde med Andrew og senere hendes forsøg på at finde ind til den rigtige Mildred - med alle mændenes historier og genfortællinger skrællet af. Dette her er nemlig også en roman om mænds forsøg på at omskrive og styre kvinder.

På mange måder handler 'Tillid' om fortællingernes magt. De fortællinger vi fortæller om andre og os selv, og den måde de historier former og farver os selv og andre på. De fortællinger der skabes i kriser, hvordan syndebukke kan skabes, hvordan fortællinger kan skabe mening, håb, betydning, men også nedbryde en person. Enhver selvfremstilling indeholder en bid af forstillelse, af fiktion, af selvforherligelse eller blindhed. Det illustrerer Hernan Diaz på fineste vis. I samme ombæring stiller romanen spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige, at noget er sandt, og om man overhovedet kan finde sandheden.

I 'Tillid' ser vi 1920'ernes succes og 1930'ernes depression fra en af Amerikas mest velhavende og indflydelsesrige familier. Men også med blik fra resten af samfundet, fra de mindre velhavende klasser, hvor der kæmpes for at overleve og finde mening i den situation, landet er havnet i. Undervejs fremstiller Hernan Diaz på intelligent vis forskellige personers refleksioner over emner som magt, klasse, penge, kapitalisme, ære, anstændighed, bedrag og familie. 'Tillid' handler om pengenes måde at forme samfundet og magten på, den handler om magtens strukturer og kringlede veje og om de mennesker, som har magten.

Hernan Diaz lader sine karakterers sprog diktere sit eget og skriver på den måde en sprogligt intelligent og medrivende roman, der er tro mod personerne. I sin opbygning af bogen lader han os langsomt vokse ind i én udgave af personernes historie for derefter at flå det fra hinanden og begynde nærmest forfra. Denne opbygning er pirrende, interessant og meget vellykket.