De stjålne liv

 

Det er hovedkernen i 'De stjålne liv' om Jun Do, der i første del af bogen vokser op på et børnehjem den nordlige by Chongjin. Som soldat bliver han tunnelrotte, dvs. ekspert i at kæmpe i tunneller under jorden i demarkationsområdet mellem Nord- og Sydkorea. Så bliver han en del af en gruppe, der kidnapper japanske statsborgere i Japan, og endelig efterretningstjenestens lyttemand på en fiskerbåd i Det japanske Hav. Men det hele ender med at Jun Do kommer til forhandlinger hjemme hos Texas' guvernør og ved hjemkomsten står den på fangelejr.

I anden del bliver det helt absurd. Jun Do får dræbt den berømte minister for fængselsminer Kommandør Ga, tager hans uniform og overtager hans identitet, overtager hans kone den mest berømte og beundrede filmskuespillerinde Sun Moon, kommer tæt på Den Kære Leder Kim Jong-Il, og får i den grad sat rav i den. Og det bliver en historie som ligefrem bliver brugt, og ikke mindst redigeret som årets nordkoreanske drama i højtalerne i ethvert hjem i Nordkorea....!

Det er på mange måder en fantastisk roman. Den er skrevet med masser af sort humor, men er i bund og grund en tragisk historie om det næsten sortest mulige politiske system i denne verden. Og forfatteren opnår faktisk at lave et portræt af Nordkorea, som både har den dybe alvor og den fuldkomne absurdisme, som man som udlænding opfatter landet med.

Dog synes jeg ikke, at de to dele af bogen swinger helt sammen. De er begge vanvittigt spændende og interessante, men der er udtalt forskel på stilen i dem. Her kunne Adam Johnson måske godt have brugt en ekstra gennemskrivning. Men det er kun en plet på en rigtig god og anbefalelsesværdig skønlitterær bog om Nordkorea, som i den grad er en sjældenhed! Det eneste i nærheden, jeg ellers kan komme i tanke om, er Guy Delisles glimrende selvbiografiske tegneserie 'Pyongyang'. Begge bøgerne er til klar anbefaling herfra!