I 'Frydenholm' former Scherfig et uhyre vidtspændende persongalleri, der tilsammen tegner et bredt og kritisk billede af Danmark og danskerne under krigen.
Hans Scherfigs (1905-79) forfatterskab er gennemsyret af hans kommunistiske udgangspunkt og udgør som sådant en omfattende og flersidig kritik af det kapitalistiske samfund. Det omfatter en mængde essays såvel som rejsebøger og enkelte noveller, men det er først og fremmest romanerne, der har givet forfatterskabet status, og som fortjent slog bredt igennem. Kendt er eksempelvis 'Den forsvundne Fuldmægtig' (1938) og 'Det forsømte Foraar' (1940), der begge er filmatiserede.
Romanen 'Frydenholm' (1962) er Scherfigs version af besættelsestidens Danmark. Med udgangspunkt i landsbyen Frydenholm former han et omfattende og uhyre vidtspændende persongalleri, der tilsammen tegner et bredt – og ikke mindst kritisk - billede af Danmark og danskerne under krigen. Centralt i handlingen er kommunisternes skæbne under besættelsen, hvor de i strid med grundloven arresteres af det nidkære danske politi for senere at blive udleveret til tyskerne. Mens kommunisterne samtidig skildres som ægte modstandsfolk og er romanens sande helte, modstilles dette af et Danmark domineret af opportunisme: regeringen, pressen, retsvæsnet, kirken og mange flere spiddes af Scherfigs pen.
Først da tyskernes sejrschancer mindskes, vækkes modstanden blandt folket, og på befrielsesdagen er de kæmpende kommunister blevet helte. Skildringen af folkets opportunistiske omvending sker med et spydigt fokus på hykleriet og hulheden i danskernes fraser, og tilbage står som det grundlæggende problem kapitalismens klassesamfund, der ifølge Scherfig afslørede sit sande ansigt under krigen.
Historien domineres af Scherfigs karakteristiske underspillede satiriske tone, der virker bemærkelsesværdig frisk og vækker både latter og til eftertanke. For var danskerne virkelig så slemme? Spørgsmålet om besættelsestidens karakter og om fakta og fiktion er ét læseren uundgåeligt må stille sig.
Romanen arbejder med et vist dokumentarisk præg - deriblandt en række autentiske citater - men det er udtrykkeligt Scherfigs egen foruroligende tolkning af perioden. Den er forbundet med romanen 'Idealister' (1945) gennem en række gengangere i persongalleriet, men begge bøger står fast og stærkt på egne ben. Litteraturhistorisk indskriver 'Frydenholm' sig i en samfundskritisk og socialt engageret tradition med folk som Hans Kirk og Henrik Pontoppidan, og særligt den skarpe humoristiske stil gør bogen såvel som forfatterskabet enestående i dansk litteratur.
Kommentarer