Almuefolkets digter, siger man Hans Kirk (1898-1962), siger man også socialt engagement, skildring af de nederste i samfundet samt kritik af Indre Mission, og det er da også bogen Fiskerne han er mest kendt for.
Fiskerne
Bogen fra 1928 er Kirks debutroman, inden da havde han skrevet enkelte noveller og digte. Den handler om en flok fiskere, der med deres familier forlader det barske Vesterhav og drager ind i landet til en egn beliggende ved Limfjorden.
Et af bogens væsentlige temaer er tro og religion samt de konflikter, det fører med sig, når forskellige verdensbilleder støder sammen. På et overordnet plan er det konflikten mellem de indremissionske fiskere og de grundtvigianske bønder og deres præst, der skildres. Fiskerne og deres indremissionske tro får i løbet af bogen erobret så meget fodfæste på egnen, at de kan udskifte den grundtvigianske præst med en af deres egne.
Men endnu mere handler bogen om de interne konflikter i fiskergruppen. Problemer, der udspringer af kampen mellem drift og moral og som flere gange truer gruppen. Ifølge fiskernes strenge tro kan driften tæmmes af moralen, hvis man blot er stærk nok i sin tro, kan driften holdes nede. Denne holdning får alvorlige konsekvenser for flere af gruppens personer, da de ikke formår at leve op til dette. Det er bl.a. tilfældet for ungkarlen Anton. I stedet for at gifte sig med pigen Katrine, som han ikke blot er forelsket i, men også nærer stærke erotiske følelser for, ender han med at gifte sig med den missionske Andrea, for hvem han ikke nærer "utugtige lyster".
Romanen er dansk litteraturs første kollektivroman og har således ikke én central hovedperson, men derimod et helt samfund og en gruppe af mennesker. Helt centralt i romanen står naturligvis fiskerne og deres familier, men også personerne uden for denne gruppe skildres og får betydning for bogens handling, bl.a. den grundtvigianske præst i sognet, hvortil fiskerne er flyttet.
Hans Kirk var marxist og kommunist, hvilket dog ikke kommer særligt til udtryk i debutromanen. Det kan man læse om i Henk van der Liets artikel om Hans Kirk i Danske digtere i det 20. århundrede: Ifølge en konsekvent marxisme burde den forbedring af fiskernes levevilkår, der finder sted, medføre et skift i deres ideologi – idet levevilkårene ifølge marxismen er afgørende for bevidsthedens udformning. Det er ikke tilfældet i Fiskerne. Ikke blot beholder de deres stærke tro, der hang bedre sammen med det barske liv ved Vesterhavet, men de vinder også nye tilhængere på egnen ved Limfjorden.
Daglejerne og De ny Tider
Men er Fiskerne ikke præget af en marxistisk/socialistisk tankegang gør det modsatte sig gældende i de to senere romaner Daglejerne (1936) og De ny Tider (1939). Også her er der tale om kollektivromaner, men til forskel fra Fiskerne skildrer de forskellige samfundslag; fra de fattige daglejere, der ender som fabriksarbejdere, til fabriksejeren Høpner.
Romanerne udspiller sig over en lang periode og viser, hvilken betydning det får for en hel egn og dens beboere, at der opføres en cementfabrik. Fra at være fattige daglejere uden fast arbejde bliver de fabriksarbejdere med fast arbejde og god løn.
Bogen skildrer udviklingen fra landbrugs- til industrisamfund med de konflikter, det medfører. For med industri kommer fagforeninger og med fagforeningerne arbejdskamp. Således er bøgerne på et plan et stykke Danmarkshistorie, men som i Fiskerne handler det også i høj grad om verdensbilleder, der støder sammen. Blot er det ikke længere religion men politik, der er det væsentlige, og konflikterne opstår i spændingen mellem forskellige klasser. Religionen får stadig mindre betydning i takt med, at arbejdernes levevilkår ændrer sig, og missionen formår ikke at vinde tilhængere på egnen. Religionen er ikke længere nødvendig og præsenteres i Marx’ ånd som en form for falsk bevidsthed, der har til formål at kue underklassen, men den slags har en moderne industrimagnat som Høpner ikke brug for.
Når bøgerne også i dag er værd at læse, skyldes det flere ting. De er velfortalte, og som læser fortaber man sig hurtigt i personernes ofte barske skæbner i en grad, så man hele tiden ønsker at læse videre for at se, hvordan det går dem. Derudover er det gennemgående tema om verdensbilleder, der støder sammen, også højaktuelt i dag, hvor vi lever i et multikulturelt samfund. Tiden og stilen i bøgerne kan nok forekomme gammeldags, men temaerne er evigtgyldige. Det gælder sammenstødet mellem den strenge indremissionske tro og den lysere grundtvigianisme, men det gælder også sammenstødet mellem over- og underklasse, der måske nok kan forekomme mindre væsentligt i vores velfærdsstat, men som stadig er aktuelt, når undersøgelser viser, at der bliver stadig længere mellem rige og fattige i Danmark.
Bøgerne, især Fiskerne, viser også, at fundamentalisme, som i dag mest forbindes med fundamentalistisk islam, ikke er et nyt eller "udansk" begreb, men noget, der har eksisteret i Danmark i mange år. Den missionske Thomas Jensen siger til den grundtvigianske præst: "Der er ikke Noget, som hedder Retninger" … "Der er kun dem, som elsker Jesus og har fundet Nåden, og dem, som er imod ham. Nåden og Omvendelsen kommer vi ikke uden om – Det ved æ fra mig selv" og det er et udtryk for fundamentalisme. De samme tendenser ses i Daglejerne og De ny Tider, men ikke i samme grad, idet religionen som sagt ikke spiller den samme rolle i disse bøger, som den gjorde i Fiskerne.
Bogen Fiskerne er én af det 20. århundredes mest trykte roman i Danmark, hvilket siger noget om dens almengyldighed, og selvom Daglejerne og De ny Tider ikke opnåede den samme popularitet, er de lige så læseværdige som Fiskerne.
"Der er ikke noget, som hedder Retninger, sagde Fiskeren.
Der er kun dem, som elsker Jesus og har fundet Nåden,
og dem som er imod Ham.
Nåden og Omvendelsen kommer vi ikke uden om
– Det ved æ fra mig selv."
Liv
Når Hans Kirk i Fiskerne så indgående kan skildre det indremissionske fiskermiljø, skyldes det, at hans far kom fra en fattig indremissionsk fiskerfamilie ved Harboøre, og gennem den del af familien fik han et indgående kendskab til det miljø, han så detaljeret skildrer i Fiskerne. Sin viden om grundtvigianismen fik han fra sin mors familie, som var en storbondeslægt på Thyegnen, hvor den dominerende trosretning var grundtvigiansk.
Hans Kirk selv kom som 11-årig på Sorø Akademi, hvorfra han blev student. I 1922 fik han juridisk embedseksamen, hvorefter han arbejdede som volontør og kontorist frem til 1925, hvor han blev litterær medarbejder ved Lolland-Falsters Folketidende. Han fortsatte herefter med en karriere som journalist og forfatter.
Hans Kirk blev som mange andre af tidens kulturradikale forfærdet over fascismens fremvækst og det førte til, at han i 1931 meldte sig ind Danmarks Kommunistiske Parti. Da Tyskland i 1941 brød sin ikke-angrebspagt med det kommunistiske Sovjet, betød det samtidig, at alle fremtrædende kommunister i det besatte Danmark blev arresteret og interneret i Horserødlejren, heriblandt Hans Kirk, der også tilbragte en del af sit fangenskab i Vestre Fængsel. I 1943 lykkedes det ham at flygte fra Horserødlejren, hvorefter han gik under jorden indtil befrielsen. Efter befrielsen arbejdede han for det kommunistiske dagblad Land og Folk.
Ud over at skrive romaner var Hans Kirk også en flittig novelleskribent og skrev ca. 450 noveller, mange af dem kan betegnes som "ugebladsnoveller" eller "trivialnoveller".
Hans Kirk døde i 1962.
Af stud.mag. Irene Jensen, Syddansk Universitet
Centrale værker, kilder og links
