”Behandlingen var så vild og rå og livsbekræftende, og jeg mødte mennesker, som for evigt har printet sig ind i hjernebarken på mig. Så bogen er også en hyldest til dem.”
Jesper Stein er aktuel med romanen Ædru, der sætter ord på det barske arbejde, der følger med beslutningen om at komme ud af en alkoholafhængighed. Den fortæller om kampen og det mørke, der omslutter forløbet, men også om fællesskabet som styrke, et stærkt håb og lyset på den anden side. Romanen tager et opgør med drukkulturen og myten om kunstneren, der finder kreativiteten på bunden af flasken.
Jesper Stein vandt Læsernes Bogpris 2021 for sin roman Rampen, der også går helt tæt på personlige oplevelser.
Jesper Stein, hvad har fået dig til at skrive endnu en roman, der går tæt på egne oplevelser og livserfaringer?
”Det var faktisk ikke min mening. Da jeg havde skrevet Rampen ville jeg i gang med en ny roman, men det her stof var så insisterende og vigtigt for mig, at der ikke var nogen vej udenom. Ædru beskriver den vigtigste livsændring, jeg har gennemgået – sådan føles det i hvert fald nu. Og med den erfaring, jeg havde gjort med Rampen, om at prøve at søge helt ind til benet efter en sandhed om mit eget liv, så var det ret let for mig at skrive den, så den faldt lidt ud af ærmet på mig på to-tre måneder.”
Hvad har fået dig til at skrive om egne smertepunkter?
”Jeg havde ikke rigtig læst noget som beskrev den overgangsfase eller nulpunktstilstand, hvor man har måttet sige farvel til sit gamle liv – alkoholen – og bliver klar over at man er nødt til at forandre sig helt grundlæggende og bliver et nyt menneske – men man aner ikke hvordan det skal ske eller hvem man bliver. Så der er en stor lettelse over med stigende tiltro at mærke at man slipper alkoholen, men der er også en afgrundsdyb angst for, hvem man skal blive til og hvis man ikke lykkes, hvad så? Det ville jeg gerne beskrive. Og så var behandlingen så vild og rå og livsbekræftende, og jeg mødte mennesker, som for evigt har printet sig ind i hjernebarken på mig. Så det er også en hyldest til dem.”
Hvordan har du i skriveprocessen grebet det an at skrive om druk og behandling af misbrug?
"Jeg har først og fremmest skrevet om at blive ædru og om at være i behandling, men så er det klart at der også nødvendigvis må være tilbageblik på den aktive alkoholismes tid. Det var ikke svært. Men jeg har ændret alt andet end mine egne tanker, refleksioner og følelser, for at skåne alle andre end mig selv.
Hovedpersonen siger i bogen: "Jeg kan ikke slippe løgnen, selvbedraget, for jeg ved ikke, hvad der kommer i stedet for. Hvem er jeg?" Hvordan genfinder/opbygger han sig selv i romanen?
”Han genfinder sig selv i mødet med de andre misbrugere og fordi han overgiver sig og erkender, at han er magtesløs, hvis han ikke får hjælp. Han tror på det, når de fortæller ham, at han kan blive ædru, hvis han gør som de siger. Og derfor klarer han det. Den tro, den har været afgørende og ny for mig, som har været vant til at forholde mig kritisk til alt med en udpræget kynisk attitude.”
Har du et overordnet budskab om alkoholkultur/litteratur, som du gerne vil sende videre til dine læsere?
"Nej, men jeg kaster jo både et blik på vores alkoholkultur og på forfaldsromantikken i den maskuline litteratur, og for én, der lige er blevet ædru og har fået udskiftet hele sin mentale harddisk, er det voldsomme sager at se på den kultur, han selv har elsket og den litteratur han har dyrket hele livet. Og det er ikke et mildt blik, det er et opgør på linje med hans selvopgør."
Kommentarer