Bog

Ej så svært

Af (
2008
)

Anmeldelse

Ej så svært af Martin Jensen

06 okt.08

Indtagende og charmerende portræt af en almindelig dreng, og samtidig et flot beskrevet billede af Danmark i efterkrigstiden. En stor læseoplevelse.

"Mens mor og farmor tager ud af bordet og henter citronfromagen, skælder onkel Willy ud på en der hedder Eriksen og en anden der hedder Hedtoft, og som begge to er skyld i at arbejdere, som ham selv og far ikke kan "komne til fadet". Det forstår Kaj ikke, for citronfromagen står da lige foran dem. Og sådan er der så meget, Kaj ikke forstår. Hvorfor er der nogen ting, man ikke taler om derhjemme, og hvis man gør det, hvorfor tier de voksne så, når Kaj nærmer sig? Hvorfor er der nogle af pigerne, der bliver kaldt "tyskertøs", og hvorfor ser gårdvagten væk, når nogen af drengene bliver slået?

Da Kaj er 6 år flytter han sammen med mor, far og lillebror fra baggården til et nyt socialt boligbyggeri, og nu begynder et nyt liv for ham. Han er mest optaget af kammeraterne og fodbold, den årlige sommerferie hos Poul og Margrethe, og så glæder han sig til at komme i skole. Hjemme lytter han til de voksnes snak og diskussioner om politik, men det er ikke alt han forstår. Efterhånden formemmer han, at der er noget med hans far, onkel Willy og Poul og krigen, men hvad kan han ikke rigtig blive klog på.

Vi følger Kaj og familien fra 1953 og frem til 1957, og i løbet af den tid, bliver Kaj meget klogere på, hvad der er sket under anden verdenskrig.

Martin Jensen er fantastisk god til at beskrive stemninger og tegne præcise tidsbilleder, det kender vi fra hans historiske romaner og middelalderkrimierne med Eske Litle. For læsere, som selv har været barn i 50’erne (det har jeg) er den fyldt med åh-ja-sådan-var-det-oplevelser. Det er lige fra erstatningkaffen, havregrynspakkerne,  livet i skolegården, citronvanden, der kilder i næsen og duften af leverpostejmader. Men også for yngre og ældre læsere er romanen en nydelse at læse. Det er en fin roman om at forstå verden, selv om man ikke begriber den.

Klim, 2008. 214 sider.

Bogdetaljer

Forlag
Århus : Klim
Faustnummer
27408028
ISBN
9788779556416
Antal sider
214

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer