Fem fortællinger om rock

Er gennemsyret af forfatterens egne oplevelser som barn og ung i en turbulent tid; hans glæde ved musikken gives gerne videre til dem der vil tage imod.

Kender du Køffer? Altså Køffers Kingsize? Ikke? Det var ellers et ret berømt rockband dér engang i 70’erne med en del medieopmærksomhed! Nåå ”berømt” er måske ikke den helt rigtige betegnelse for dette fænomen, som tiltrak sig en del presseomtale. ”Berygtet” er snarere den rette etiket at klistre på begivenhederne som klæbede sig til Køffers Kingsize og deres uforlignelige sceneoptræden, som ikke siden er forsøgt efterlignet.

Spørger man sig selv ”hvorfor?” er svaret at hente i den lille novellesamling af Thorstein Thomsen med titlen ”Fem fortællinger om rock”, som på underholdende vis i en række forskellige episoder med fokus på vekslende personer beretter om den spirende musikudfoldelse i det sprudlende
musikmiljø i Lyngby og omegn.

Forfatteren Thorstein Thomsen har nemlig også en fortid som musiker i netop Lyngby sammen med bl.a. C.V. Jørgensen, Per Wium, Ivan Horn, Peter Viskinde, Charlatan, Blues Addicts m.fl.
I de fem fortællinger får vi et indblik i diverse pubertets-overvejelser og –oplevelser sat ind i en eller anden musik-sammenhæng hvad enten det er med udgangspunkt i selve det at udøve musik, sælge indspillet musik og dertil hørende apparater eller blot musik som oplevelses-objekt.

Her er skoledrenge med store (for store) drømme om at blive funklende stjerner på de store scener – eller i det mindste blot imponere klassens smukke pige !
Eller hvad med skolepiger med fritidsjobs i den lokale Musik Butik, hvor den ellers forstående og flinke chef ta’r sig nogle friheder.
For ikke at tale om den forretnings-mindede søn ( i modsætning til faderen), der med utraditionelle midler stabiliserer familiens skrantende økonomi.

”Fem fortællinger om rock” fra 1981 er uden tvivl gennemsyret af forfatterens egne oplevelser som barn og ung i en turbulent tid. Hans glæde ved musikken gives gerne videre til dem der vil tage imod. Og det er vi heldigvis mange der gerne vil.


Borgen, 1981, 102 sider