Griberen i rugen

Med 'Griberen i rugen' formåede J. D. Salinger ikke blot at skabe en epokegørende ungdomsroman, men ligeledes at skrive sig ind blandt litteraturhistoriens tunge klassikere.

'The Catcher in the Rye' (1951, da. 'Forbandede ungdom' el. 'Griberen i rugen') er på samme tid en af de mest elskede og en af de mest hadede teenageromaner nogensinde. Den opstod inden termen teenager overhovedet var blevet allemandseje og provokerede med sin tematisering af seksualitet, sin italesættelse af druk og rygning, de blasfemiske referencer og sit, for samtiden, grimme sprog. Fra 1961-1982 var den forbudt på amerikanske skoler, og tidligt opnåede den næsten kultstatus, idet Mark D. Chapman havde den i lommen, da han myrdede John Lennon, og den blev fundet på John Hinckleys hotelværelse, efter han havde forsøgt at likvidere Ronald Reagan. Alligevel placerede både Times og Modern Library bogen blandt de hundrede bedste romaner skrevet i det tyvende århundrede, ligesom romanen blev oversat til et utal af sprog, og indtil videre er solgt i mere end 65 millioner eksemplarer.

En ungdomsroman?

'The Catcher in the Rye' bliver normalt omtalt som en ungdomsroman; min egen præsentation er ingen undtagelse, men J. D. Salingers målgruppe var oprindelig de voksne læsere. Når værket alligevel er placeret inden for young adult-litteraturen, skyldes det handlingen.

Kort fortalt beskriver bogen den 16-årige Holden Caulfields oplevelser i New York de sidste dage inden juleferien. Den intelligente Holden, der kommer fra en privilegeret baggrund, har svært ved at trives i verden – og i sig selv. Ved romanens begyndelse er han netop blevet smidt ud af en skole. Dette er sket før, og Holden magter ikke at se sine skuffede forældre i øjnene. Han beslutter derfor spontant at tage tilbage til New York. Her indlogerer han sig på det hotel, der kommer til at danne rammen om en både tragisk, interessant og morsom rejse mod voksenstatus - og væk fra den.

I denne modsætning findes romanens styrke. Holden bliver nemlig personificeringen af den skræmmende, berusende og ambivalente proces, det er at vokse op. Han kan ikke bibeholde barndommens uskyld, som hans yngre søster, Pheobe, er indbegrebet af. Heller ikke hos sine jævnaldrene finder han sig til rette - de beskrives enten som overfladiske og sexhungrende eller som evige, usikre undermålere, mens voksenlivet kobles med et samfund, Holden finder falsk, overfladisk og materialistisk. Holden befinder sig således i et tomrum, der på den ene side er hans helt eget, og på den anden side har vundet genklang hos generationer af teenagere – en isolation, der yderligere understreges af romanens fortællerposition. 'The Catcher in the Rye' er fortalt som en lang monolog henvendt til enten læseren eller psykiateren på det hospital, han indlægges på efter nervesammenbruddet. Denne form gør både teksten intens personlig, men giver samtidig Holden muligheden for at blive et generelt billede på ungdommens rodløshed, tomhed og drømme.

Ambivalensen og den mærkværdige titel

Et af de vigtigste temaer i 'The Catcher in the Rye' er ikke overraskende seksualiteten. Holdens forhold til sex er præget af ambivalens. Han har de samme fantasier og længsler som andre teenagedrenge, men dvæler aldrig ved den forandring, hans krop gennemgår. Selvom Holden søger kvindeligt selskab, vedbliver han romanen igennem, at sabotere det for sig selv, hver gang han har mulighed for at få taget sin mødom. Han kritiserer den skole, han forlod, for at være et sted, hvor man kun taler om ”piger, sprut og sex,” flygter fra sin tidligere lærer, fordi han mistænker ham for at være homoseksuel og italesætter sex som perverterende, degraderende og korrumperende. Samtidig ser han netop denne overbevisning som et brist ved sig selv, og overvejer, om han bør søge behandling, netop fordi han ikke kan være sammen med en kvinde, han ikke elsker. Det er endvidere interessant, at romanens mildt uforståelige titel underbygger dette tema.

'The Catcher in the Rye' henviser til en helte-fantasi, Holden deler med læseren i en af hans mange digressioner. Denne fantasi er ironisk nok baseret på en misforståelse. Holden overhører et lille barn synge: ”If you catch a body coming through the rye,” en sætning, der fanger ham og samtidig gør ham deprimeret. Hjemme forklarer hans søster, Pheobe, at sætningen i virkeligheden er ”If a body meet a body,” og stammer fra Robert Burns digt  'Comin’ Thro’ the Rye.' (1782). Holden kan dog ikke slippe den første linje, og skaber en forestilling om en gruppe børn, der leger i en rugmark nær en skrænt. Ude i marken befinder Holden sig, parat til at gribe børnene, når de kommer for tæt på afgrunden. Han vil gribe dem og dermed bevare deres barnlige uskyld. Paradoksalt nok handler det originale digt om det modsatte, nemlig om uforpligtende sex. Dermed indfanger titlen et af romanens vigtigste temaer, nemlig den modsætning der for Holden er mellem kærlighed og sex; barndom og livet som voksen.

Catcher in the Rye i oversættelse

Om end jeg til hver en tid vil anbefale, at man læser bogen på originalsproget, er det ikke altid, dette kan lade sig gøre. På dansk findes der to oversættelser: Vibeke Cerris’ fra 1953, der bærer den knap så korrekte, men mundrette titel Forbandede ungdom og Klaus Rifbjergs oversættelse fra 2004, der oversætter titlen direkte til Griberen i rugen.

Om end Cerris' oversættelse er god og har fungeret i mange år, vil jeg alligevel anbefale Rifbjergs. Dette hænger sammen med, at en del ord, der allerede var normale på amerikansk, ikke blev brugt på dansk. Eksempelvis oversætter Cerris lesbians med bøsserinder. Ligeledes lader hun Holden Caulfield tiltale læseren ”De”, hvilket synes unødigt distancerende på den moderne læser. I originalen siger Caulfield ”You”. Des-formen er således ikke ukorrekt, men Rifbjergs ”Du,” virker ikke desto mindre mere tilbagelænet og teenage-agtig. Jeg vil derfor til enhver tid anbefale Rifbjergs oversættelse, om end jeg gennem min ungdom læste Cerris’ med stor glæde. Lige meget hvilken udgave, du vælger, vil jeg dog sige god fornøjelse. Nyd mødet med ikonet Holden Caulfield og lad dig indfange af hans kritiske, usikre, tankevækkende stemme.

Kilder, links og centrale værker