O po poi

Mesteren af den moderne danske billedbog, Jan Oksbøl Callesen, er ikke bange for at give både børn og voksne noget at tænke over.

Callesen har skabt en farverig tre-i-en historie med mange forskellige muligheder for tolkning, lige fra det helt nære til det højtflyvende. En fornøjelse at læse og genlæse og snakke om med børn. Her er en forfatter, der virkelig tror på børn og ikke taler ned til dem. Og her er en billedbog, hvor der er uendeligt meget at snakke om med sit barn, hvis man har tid og lyst.

Hvis man ikke har stiftet bekendtskab med Jan Oksbøl Callesen før, vil man blive overrasket over, hvor meget han kan med billedbogen som medium. Kreativiteten og opfindsomheden er som en vulkan af brandvarme ideer, og måske derfor har han givet sig selv et benspænd og valgt at tegne bogen udelukkende med billige tuscher lånt på datterens værelse. Dette benspænd har i øvrigt overhovedet ikke skadet bogens udtryk, der er tegnet i samme streg som forfatterens serie af bøger om Hr. Løve, herligt oplyst af et festfyrværkeri af pågående tuschfarver.

En abe, en kanin og en and sidder sammen i en båd, og anden fortæller sine venner en historie om to katte. Den ene af disse to katte fortæller den anden en historie om sin fætter, og således får læseren en lagkage i tre lag, der er alt andet end kedelig. Månen falder for eksempel ned, og hvad gør man så lige? Og båden, de tre venner sidder i, vipper pludseligt, så de er lige ved at falde ud.

Handling og konsekvens, ansvar og solidaritet, og sprogets magt i forhold til andetgørelse; det er blot nogle af de emner, der tages op her. Det lyder måske højtravende, men det er det slet ikke. Jan Oksbøl Callesen er blot en forfatter, der virkelig har noget på hjerte, og som forstår at formidle de her store tanker til børn med en fantasifuld og original handling og lækre farvemættede illustrationer.

Jan Oksbøl Callesen er en genial kunstner, der kontinuerligt leverer billedbøger, der både udfordrer og underholder. Denne fortjener at blive læst og snakket om, og så kan det godt være, at den voksne synes, at den handler om klimakrisen eller corona eller noget helt tredje, og barnet synes, at den handler om gruppedynamikken på rød stue. Det bliver bogen kun bedre af efter min mening. Den lidt sjove titel refererer åbenbart til de græske tragedier, men dem behøver man heldigvis ikke at kende for at få noget ud af bogen. Synes man om ’O po poi’, kan man med fordel dykke ned i Callesens andre billedbøger, hvoraf særligt bogen Petra flækker en sten kan anbefales.