Hr. Løve i biografen

Anderledes og sjov bog om at tage hensyn af en superoriginal forfatter med sin helt egen stil.

Ikke mange kan få så meget drama og action ud af en tur i biografen, som Jan Oksbøl Callesen kan, og bogen vil egne sig godt til højtlæsning for børn fra 4 år.

Hovedpersonen Hr. Løve skal en tur i biografen med sin gode ven Hr. Fisk. Men han har god tid før, han skal afsted, næsten for god tid (her illustreret ved at en edderkop spinder et sirligt spind fra hans stilfulde hat), for han slapper så meget af, at al den gode tid pludselig er gået – og så skal Hr. Løve pludselig løbe meget stærkt for at nå sin aftale. Hr. Løve er så fokuseret på at nå frem, at han hensynsløst tromler sig vej gennem dem, der står mellem ham og hans mål, til deres store utilfredshed selvfølgelig.

Da han når frem, har Hr. Fisk styr på det hele, så måske var der ingen grund til at skubbe sig frem? Inde i biografen stikker den høje og velklædte løve godt op, så de, der sidder bagved, slet ikke kan se for hans voluminøse hår. Men Hr. Løve er træt nu, og falder hurtigt i søvn i mørket og når således let ikke at se noget af filmen. På vejen hjem følges de to venner ad, og nu er der andre, der har travlt, så Hr. Fisk får et ordentligt skub og falder og slår sig. De to venner bliver hurtigt enige om, at man skal tage hensyn og give plads til andre, alt imens Hr. Fisk rammer folk, når han gestikulerer med sine lange lemmer, og pulser røg fra sin pibe i ansigtet på de forbipasserende. Om natten har Hr. Løve svært ved at sove, og man kan se, at han ligger og tænker i sin seng.

Denne bog om Hr. Løves oplevelser er den tredje i rækken, og Hr. Løve bliver igen klogere og får mere indsigt i sig selv og i hvordan verden hænger sammen. Hr. Løve er ny for mig, men jeg blev ret hurtigt charmeret af hans personlighed. Når han vælter folk på sin vej helt uden at ænse dem, er han så uskyldig og menneskelig, og jeg er sikker på, at børn vil more sig over fortællestilen. Her vises meget gennem billederne, der både kan være dramatiske og fulde af action, men også kan få læseren til at reflektere ved at se Hr. Løves udtryksfulde ansigt, der tydeligt viser hans tanker.

Når Hr. Løve tænker, er det nok også meningen at læseren skal tænke, men der er ingen løftede pegefingre, blot en demonstration af handling og konsekvens. Det er en slags ”show, don’t tell” stil, som ikke taler ned til læseren. Det fungerer rigtig godt efter min mening, og giver lyst til at læse de to første bøger i serien for at se endnu mere af den skønne Hr. Løve.