Det gule hus

De melankolske noveller skildrer livets lethed og tyngde på én og samme tid. Eliasson er indbegrebet af en nordisk tone med den kraftfulde islandske natur som scene og magiske træk som krydderi.

´Det gule hus´ udkom i 2000 og er nu kommet på dansk. Samlingen var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 2002. Forfatteren har dog udgivet og fået oversat adskillige novellesamlinger siden da og vandt prisen i 2011 i med Mellem træerne.

Samlingen rummer 29 kortprosa-fortællinger, som alle skildrer øjebliksbilleder fra en tilsyneladende enkel hverdag. Men under dagligdagens stilfærdigheder lurer livets smertefulde tab og brud. Antydningen af det uundgåelige tab findes i fortællingernes mindste nuancer og sætter en tone af uhygge midt i de trivielle rutiner. De nøgterne skildringer bevæger sig i flere noveller på kanten mellem drøm og virkelighed, eller hvor fortællingen tillægges mærkelige eller magiske elementer. I det drømmende univers opstår gennemgående temaer om brand, fly og naturens magiske kraft. I novellen ´Den grå sten´ oplever arbejderen ved fyraften en sær hændelse i bulldozerens lysskær:

”Jeg så en gruppe mennesker i mørkt tøj komme gående i en enkelt række ud af stenen, ud af den ru, mosgroede ru sten. Det var meget små mennesker.”

Elíasson fortæller med vægt på sansningen af det nære. De lyriske øjebliksbilleder er så detaljeret beskrevet, at læseren få fornemmelsen af at være i rum med hovedpersonerne. I novellen ´Middagsflyvning´ følger vi den unge mand i værkstedet:

”Så strakte han sig op mod en radio, som stod på en hylde ovenover høvlebænken, og tændte for den … den stillestående tavshed på loftet gik itu, som et gammelt stykke stof, der skal bruges til gazebind. Han greb pudseklodsen, satte nyt sandpapir på og begyndte at slibe stativerne.”

Flere af novellerne har et tilbageblik til hovedpersonens barndom og lader erindringen følge barnets blik. Vi følger fx barnet som beskuer af det usagte og deltager i en fåmælt dialog. Men selv i det usagte beskrives barnet med en stor indsigt og forståelse for de voksnes handlinger. Det fine greb går igen i flere af novellerne.

Elíassons samling fra 2000 rummer blandede læseoplevelser. Novellerne beskriver hverdagen i en ensom og langsom tone. For enkelte af novellerne bliver det ved det. For andre brydes langsomheden af det mærkelige og magiske og bringes ud i et nyt niveau. Her får læseren en større mulighed for refleksion med en fin og eftertænksom underliggende dybde.

Forfatteren har siden 2000 udviklet og forfinet sin korte prosaform i flere af sine samlinger, som rummer langt mere skarphed og flere magiske niveauer.