Snaren

Spændende og tempofyldt thriller om islandske Sonja, der arbejder som narkokurer for at slippe ud af sin gæld.

Der er fart over feltet fra først til sidst i ’Snaren’, som er Lilja Sigurdardóttirs anden roman i Reykjavik Noir Trilogien. Vi møder narkokureren Sonja i Florida, hvortil hun er flygtet sammen med sin søn Tómas. Sonja har på et tidspunkt lånt penge af de forkerte mennesker, og for at betale gælden tilbage har hun accepteret at smugle narkotika ind i Island fra Amsterdam og London. Hun håber på den måde at kunne gøre sig helt fri af sin gæld og helt fri af sin eksmand Adam, der har forældremyndigheden over Tómas. Hun håber også på at få et normalt liv sammen med sin søn og sin nye kvindelige kæreste.

Første bind i trilogien, Fælden, slutter, da Sonja flygter til USA sammen med Tómas, og bind to, ’Snaren’, begynder ganske kort tid efter, vi forlod hende på en campingplads i Florida. Sonja sidder i problemer til halsen, for ikke bare er hun flygtet fra sine kreditorer, men hun har også fundet ud af, at hendes eksmand er en af hendes narkobagmænd. Oven i hendes egne problemer, står hendes nye kæreste Agla til at skulle i fængsel for finanssvindel.

Naturligvis finder Adam hendes skjulested i Florida. Han får Tómas kidnappet og Sonja tvinges tilbage til Island, hvor hun må genoptage narkotikasmuglingen. Sonja bliver aldrig taget i tolden, for tolderen Bragi, der snart skal pensioneres, lader hende slippe igennem. Sonja og Bragi har lavet en deal: Han lader Sonja slippe igennem tolden, og næste dag dumper der en god sum penge ind ad hans brevsprække. Bragi har hårdt brug for pengene til hjemmepleje af sin hustru, der er terminalt syg.

Alle personer i romanen gradbøjer tilsyneladende loven, og som læser accepterer man det. Man har forståelse for Bragi, der vil lette livet for sin døende hustru, man forstår, at Sonja vil ud af hele suppedasen, og man får sympati for Agla, da der er mange andre i finansverdenen, der er meget værre end hende. Selv narkobagmændene er mennesker med følelser, og Tómas bliver meget glad for ham, de kalder Svampen. Der er er naturligvis også rigtig grumme skurke i romanen, både mandlige og kvindelige.

Overalt i den nordiske krimi er de pæne piger næsten helt forsvundet helt fra heltinderollen, men det er alligevel få heltinder, der er så kriminelle som islandske Sonja. Island har siden 00’erne været igennem store finansielle op- og nedture, som har givet grobund for rigtig mange spændende romaner. At man ligefrem kan komme til at holde med forbryderen, oplevede vi allerede med Lejemorderens guide til et smukt hjem af Hallgrímur Helgason.

Forlaget kalder ’Snaren’ for en selvstændig fortsættelse af ’Fælden’, men jeg synes, man skal læse dem i rækkefølge, da der er tale om en trilogi, og jeg tror, man kommer til at mangle forhistorien, hvis man starter med ’Snaren’. Lilja Sigurdarfóttir er ud over at være forfatter også dramatiker, hvilket jeg synes, man tydeligt mærker på hendes bøger. Trilogien er solgt til filmatisering, og det skal der nok komme nogle spændende film ud af. Foreløbig må vi vente på slutningen af historien om Sonja.