Forfatter
Einar Már Guðmundsson
Einar Már Guðmundsson er en prisbelønnet islandsk forfatter og digter. Han er aktuel med digtsamlingen 'Til rette vedkommende' (2019).
Slægtshistorier, drømme og regnvejrsdage er nogle af de faktorer, som Guðmundsson trækker på i sit forfatterskab. Kendetegnende for Guðmundssons forfatterskab er også, at han ofte bruger sit hjemland Island og sin hjemby Reykjavik som baggrund for sine værker, fx i Reykjavik-trilogien, Universets Engle (1995), Beatlemanifestet (2005) og Islandske Konger (2013).
Det nyeste skud på stammen, digtsamlingen Til rette vedkommende (2019) er en smuk samling af lyriske digte, der med udgangspunkt i begyndelser og afslutninger kredser om kærligheden, årstiderne, naturen og universet. Gudmundsson skriver i et meget smukt og levende sprog, og flere af digtene rummer en underspillet humor, en underfundighed og en finurlighed, der leder tankerne hen på Benny Andersens forfatterskab.
Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er født i Island og har udgivet en lang række bøger. Han er uddannet i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og debuterede som forfatter i 1980. Han er bl.a. blevet belønnet med Nordisk Råds Litteraturpris i 1995 for 'Universets Engle' og Blixen-Medaljen i 1999. Hans seneste udgivelse er digtsamlingen 'Til rette vedkommende' fra 2019.
Skrevet af Vicki Kragh Pedersen, cand. mag.