Ridderne af den runde trappe

1. del af Reykjavik-trilogien. Et humoristisk og dæmonisk trip tilbage til barndommens verden, alias Island i 1950’erne, hvor mulighederne var grænseløse og virkeligheden skæbnesvanger …

Fortælleren, drengen Johan Pjetursson, slår sin legekammerat Ole i hovedet med en lægtehammer. I denne stil: - ”Ole skriger. Ole skælver. Oles hoved forvandler sig til mange hoveder. Ole har fire hoveder …”

Og bulen og lægtehammeren hænger i historien som en konstant trussel over Johans hoved, som ellers er optaget af busse- og tissemænd, matchbox-biler og cigaretter, cola og røde pølser, og om armmuskler er rugbrød eller franskbrød .. altså fuldstændig klassisk 50’er-drenge-tankegang, enkle, genkendelige hændelser fra 8-årige børns hverdag, her i et Reykjavik med byggepladser, betonlejligheder og kernefamilier.

Ja, og så hører også almindelighederne op, for Einar Már Gudmundsson lader drengen fortælle om sin verden med en voksens sprog og betragtninger og gør det suverænt!
Man kan sige, at vægtningen af begivenhederne er drengens, når han fortæller om en børnefødselsdag, spil med en bold og ”riddernes” ekspedition ind på en byggeplads.

Men der tegnes drengeverden med nye streger, når der hele tiden leges med historien og svinges mellem barnlig og voksen bevidsthed, kommenteres på illusionen og skrives i det mest vidunderlige, stærke, på én gang  poetiske og nøgterne sprog. Og der tegnes en tæt og levende, sær og ekspansiv drenge-underverden, hvor man smelter de andres gummisko på fyret og dolker en edderdunsdyne til fødselsdagen, hvor man egentlig ikke er inviteret på grund af det med bulen, men alligevel møder op – og oven i købet har en tyvstjålen gave med:

”For at sige det som det er: hvis jeg blev ved med at remse navne op på alle dem der vælter ind ad hoveddøren ville kapitlet her blive lige så kedsommeligt som opregningen af skibe i Illiaden. Har du en svaghed for navne kan du slå op i vejviseren.”

Drengeunivers og voksenrefleksion på én og samme gang! Og så til sidst: en ubarmhjertig virkelighed rammer ned i Johans uskyldige drømmeunivers. Små drenge kan dø!!! Barndommen tabes, og dermed den sprudlende fantasi, som også kommer til udtryk i sproget – han bliver på én gang tavs, voksen.

Már Gudmundsson er en mesterlig fortællekunstner –  det er varmt, det er koldt og det er vittigt, det er sjældent godt – min begejstring kender simpelthen ingen grænse! Jeg kender kun én forfatter, der kan gøre ham kunsten efter: Bjarne Reuter i bøgerne om Buster og ikke at forglemme: Månen over Bella Bio.

Prøv det hele - du vil ikke fortryde det!

Oversat fra islandsk af Erik Skyum-Nielsen efter 'Riddarar hringstigans'. Vindrose, 1984. 191 sider. Originaludgave 1982

Einar Már Gudmundsson har skrevet to fortsættelser: Vingeslag i tagrenden (1983), og: Regndråbernes epilog (1996). De er udgivet i en samlet udgave: Reykjavik-trilogien, 1998