Forsøgsbillens fodnoter

En virkelig dejlig historie, som fortæller om vigtigheden af at være god mod andre og huske på, at mennesker ingen ret har til at behandle andre levende væsner efter forgodtbefindende.

Kan forsøgsdyr selv skrive fodnoter til deres forsøg? I Kathrine Assels' bog fortælles om skarabæen Fundus' vej fra Afrikas savanne, til en papæske på Lunds Universitet, og læsere lærer møgbillernes hemmeligheder at kende.

Biologer fra Lunds universitet har besluttet sig for at undersøge, hvordan møgbiller fandt vej over savannen. De har lavet et forsøg med en gruppe biller og udgivet en vigtig rapport. Hvad ingen vidste var, at en af billerne skrev sine egne noter under forsøget. Noter der i flere år befandt sig i en kasse på et loft, indtil de blev samlet og udgivet som bog.

Vores lille hovedpersons navn er Fundus, og han er en Scarabaeus Satyrus, en afrikansk gødningsbille, der kan løftle 1.141 gange sin egen vægt! Vi følger bFundus’ dagligdag og hører om, hvor inderligt han savner savannen, duftene, lydene og nattehimlen. Vi læser om menneskenes manglende respekt og Fundus’ hjerteskærende ønske om at gense sin elskede savanne. Fundus’ dagligdag går med at rulle gødningskugler, og den, han har rullet, er efterhånden på størrelse med en kokosnød. Der flytter flere biller ind hos ham i kassen, som han kalder bæhoveder, da de opfører sig som menneskene vil have, ikke som rigtige biller! Han forstår ikke, hvad det er menneskene vil. Og indtil det punkt hvor de giver ham kasket på, så han ikke længere kan se, vil han ikke give dem sin sidste store hemmelighed.

Bogen giver læseren et indblik i billernes adfærd og historie. Genremæssigt er bogen en form for erindring, som rummer både biologiske, samt historiske fakta, men den er også en fin og smertelig bog, om at være underlagt andre og ikke længere være fri. Alligevel rummer den et håb om frihed, samt måske begyndelsen til en kærlighedshistorie? Desuden kan man som læser spekulere over, hvem der iagttager hvem.

Kathrine Assels kan virkeligt noget med ord, poesi og stemninger. Hun er mester i at få vores øjne op for det åbenlyse, selvom hun ikke er direkte. Kamila Slocinska er en af mine yndlingsillustratorer, og hendes sort/hvide tegninger af vores lille hovedperson er så fine, at gødningsbillen nu er min ubestridte favoritbille i hele verden. Den er jo både sød og dannet!

Bogen efterlader et vigtigt aftryk og vil gøre sig godt som højtlæsningsbog fra ca. 5 år.

Hvis du vil vide mere om de fantastiske og fascinerende biller, skal du læse serien af M.G. Leonard ‘Den store billekrig’. Så er du med garanti kæmpe billefan bagefter!