Anmeldelse
Fingeren i flammen af Astrid Saalbach
- Log ind for at skrive kommentarer
Tragedien i hverdagen - stærk og stilsikker roman om Claire og hendes omgivelser, der alle er ofre for hendes skønhed.
"Fingeren i flammen" er historien om skønhedens svøbe. Modsat hvad vi med skæve næser og manglende hvepsetalje tror, er smukke menneskers liv er ikke nødvendigvis en dans på roser; de risikerer ensomhed, fordi veninder frygter, de forfører deres kærester, og kærester fortæres af jalousi og ser en rival i alle kønsfæller.
Claire er violinstuderende ved Musikkonservatoriet i København og smuk indtil det perfekte, men føler sit udseende er en gave, hun må dele med andre: "Derfor smilede hun til enhver mand, der smilede til hende, lod ham se sig dybt i øjnene og sige små lyde, diskret strejfe eller klemme hende lidt, hvis de ville. Det var deres ret. Den pris hun måtte betale for sit held. Selv om hun med glæde ville have byttet det for en musikalsk begavelse af tilsvarende størrelse" (p.53).
En dag anklager hun sin spillelærer, Tobias Lund, for uterlighed, en anklage der vender op og ned på hans liv. Han suspenderes, hans kone forlader ham, et professorat, han var selvskreven til, går til en anden, og lidt efter lidt går hans liv i opløsning. Efter en brillant karriere som internationalt anerkendt solist ender han som violinist i Randers Byorkester.
Det opklares aldrig, hvad der skete mellem Tobias og Claire den dag, men manges liv ændres. Synsvinklen skifter mellem Claire, Tobias, skolens rektor og andre, der berøres af sagen; læseren bliver klogere på personerne, men ikke på 'sagen'. Astrid Saalbach skriver indfølende og stilsikkert, og hun viser med uhyggelig klarhed, hvad den blotte mistanke kan forvolde. Claire trækker alles blikke som en magnet, både mænds og kvinders, men hun er et svagt menneske, der lader sig styre af sit udseende. Hun udnytter det ikke – tværtimod er hun et offer for det. En række tilbageblik til hendes barndom og ungdom antyder en slags social arv, der risikerer at gå videre i næste led.
Der er ingen skurke i denne bog, kun ofre for omstændighederne; der er heller ikke mange lykkelige mennesker. En smuk og lidt sørgmodig, men meget velskrevet roman om tragedien i hverdagen. "Fingeren i flammen" udkom lidt sent i bogsæsonen, men ligger absolut i overhalingsbanen og får helt sikkert de mange læsere, den fortjener.
- Log ind for at skrive kommentarer
Tragedien i hverdagen - stærk og stilsikker roman om Claire og hendes omgivelser, der alle er ofre for hendes skønhed.
"Fingeren i flammen" er historien om skønhedens svøbe. Modsat hvad vi med skæve næser og manglende hvepsetalje tror, er smukke menneskers liv er ikke nødvendigvis en dans på roser; de risikerer ensomhed, fordi veninder frygter, de forfører deres kærester, og kærester fortæres af jalousi og ser en rival i alle kønsfæller.
Claire er violinstuderende ved Musikkonservatoriet i København og smuk indtil det perfekte, men føler sit udseende er en gave, hun må dele med andre: "Derfor smilede hun til enhver mand, der smilede til hende, lod ham se sig dybt i øjnene og sige små lyde, diskret strejfe eller klemme hende lidt, hvis de ville. Det var deres ret. Den pris hun måtte betale for sit held. Selv om hun med glæde ville have byttet det for en musikalsk begavelse af tilsvarende størrelse" (p.53).
En dag anklager hun sin spillelærer, Tobias Lund, for uterlighed, en anklage der vender op og ned på hans liv. Han suspenderes, hans kone forlader ham, et professorat, han var selvskreven til, går til en anden, og lidt efter lidt går hans liv i opløsning. Efter en brillant karriere som internationalt anerkendt solist ender han som violinist i Randers Byorkester.
Det opklares aldrig, hvad der skete mellem Tobias og Claire den dag, men manges liv ændres. Synsvinklen skifter mellem Claire, Tobias, skolens rektor og andre, der berøres af sagen; læseren bliver klogere på personerne, men ikke på 'sagen'. Astrid Saalbach skriver indfølende og stilsikkert, og hun viser med uhyggelig klarhed, hvad den blotte mistanke kan forvolde. Claire trækker alles blikke som en magnet, både mænds og kvinders, men hun er et svagt menneske, der lader sig styre af sit udseende. Hun udnytter det ikke – tværtimod er hun et offer for det. En række tilbageblik til hendes barndom og ungdom antyder en slags social arv, der risikerer at gå videre i næste led.
Der er ingen skurke i denne bog, kun ofre for omstændighederne; der er heller ikke mange lykkelige mennesker. En smuk og lidt sørgmodig, men meget velskrevet roman om tragedien i hverdagen. "Fingeren i flammen" udkom lidt sent i bogsæsonen, men ligger absolut i overhalingsbanen og får helt sikkert de mange læsere, den fortjener.
Kommentarer