Den hun er

Engang imellem får man en roman mellem hænderne, som man ved på forhånd vil røre en - en sådan er romanen "Den hun er".

Hovedpersonen Ingeborg Schmidt vender tilbage til Danmark for at indspille en ny film - hun er berømt og feteret. Hun besøger sin gamle teaterlærer Anna Munthe, som sidder ensom og senil på et plejehjem. Mødet med den tidligere rektor får Ingeborg til at erindre og derved ruller historien.

Vi møder den unge skuespillerelev i de turbulente ungdomsår i 70'erne, hvor hun uddanner sig på Statens Teaterskole. Ingeborg har drømmen i sig om at blive en stor og berømt skuespiller og denne fokusering på, hvad fremtiden eventuelt bringer - gør hendes ungdomsliv til et helvede - hun tænker meget over, hvordan hun tager sig ud i andres øjne- når hun oplever detaljer i hverdagen, ser hun dem udelukkende som effekter, hun kan bruge i sit arbejde. Ingeborg er en sårbar og usikker personlighed, som lader sig æde op af sine præstationskrav - hun er hypokonder - afhængig af sovepiller og sprut. Hun kender alle sine dårlige sider og ved, at der for altid vil være nogle roller på scenen, som hun ikke kan udfylde. Men trods alt - hun er ved bogens slutning blevet en berømt kvinde.

Vi får også et indblik i de konflikter Statens Teaterskole , som jo var adskilt fra Det Kgl. Teater, havde med det etablerede kulturliv i 70'erne. Der var megen eksperimentering og råhygge hos både lærere og elever.

Der er megen vemod , is og smerte i romanen og hovedpersonen er bestemt ikke en ,man kommer til at holde af. Man bliver ind imellem meget vred på hende og alligevel er der en smerte tilbage, når sidste side er læst.

Rosinante, 1999 - 219 sider

Andreas Kommode - 30. november 1999