Fantasikæresten og andre fundamentale ting om livet som single

Er livet som single en endeløs strøm af lyserøde drinks med veninder og skønne engangsknald? Ikke ifølge Henriikka Rönkkönen! 

Henriikka Rönkkönen viser i sin roman et singleliv, som består af seksuelt overførte sygdomme, stalking og ubesvarede beskeder, skrevet med grov selvironi og grænseløs humor. 

Bogens hovedperson afslutter forholdet med sin trygge kæreste "Bamsebjørn", fordi hun forelsker sig i forelskelsen af Pasi, der kortvarigt ændrer hendes seksuelle identitet, men som går ind i forholdet med helt andre forudsætninger og forventninger end hende. Da hun afbryder forbindelsen til ham i håb om at bevare sig selv, sammenligner hun de mennesker, der betyder noget med spejle, hvor nogle viser os lidt af os selv, andre det hele. Pasi viste hende det hele, og hun smadrer til sidst i dette tankespejl og skriver "fucking svin" på det med en sort tusch!

Selvom hun overvejer muligheden af, at hun udsatte Pasi for "udflipning", som indbefatter stalking, omklamring mv., er det stadig fantastisk at have veninder, som man kan "empatihade" mænd sammen med. Denne vrede er særdeles brugbar, da hun skal videre med sit liv, og efterhånden eksisterer Pasi kun som en fantasikæreste. De næste 5 år bruger hun på at date forskellige mænd: "Ornen", "Hr. Steril", "Manden med den lille pik" og adskillige andre, men det føles stadig tomt. Selv med hendes evne til at putte sort humor ind allevegne.

Kapitlet "Mand – Hvis din pik fungerede som en vagina", som er uegnet for de sarteste (mænd), er virkelig sjovt og opremser alle "herlighederne" ved at menstruere. Bogen er en lang række pinlige situationer, hvor hovedpersonen veksler mellem at være forelsket og have hjertesorg. Hendes humor er ubarmhjertig, og jeg måtte grine for mig selv adskillige gange. Nogle gange over barnligheder som brystvortehår, pølser og "Fanny Farts", det holder jo aldrig op med at være sjovt. Rönkkönen beskriver singlelivets forviklinger uden selvcensur, den må læseren kigge langt efter.

Hen mod slutningen opdager man, at hovedpersonens søgen efter en partner ændrer sig, for tiden har i stedet lært hende om sig selv. Og at man ikke skal behage andre, eller ændre sig for nogen og slet ikke skamme sig! Uanset hvor små stiletter man iklæder sig, eller hvor dygtig man er til oralsex, er det ikke det, som skaffer den rigtige kæreste.

Bogen har en del Bridget Jones -øjeblikke og er herlig læsning for folk med humor, som kan tåle temmelig udførlige beskrivelser af, hvad de forskellige seksuelle bekendtskaber byder på.