Celestine

En lille, lyrisk fortættet roman om en urolig, ung lærerindes opgør med sin kaotiske barndom og søgen mod identitet i sin dybe fascination af to slotsspøgelser. Smuk og gådefuld romandebut.

Olga Ravns romandebut handler om en ung, navnløs lærerindes karrierestart som yngste medlem af lærerstaben på en jysk kostskole. Hun er et splittet menneske, fuld af vrede, fuld af længsler. En kaotisk barndom med en mors skilsmisser, nye ægteskaber og strømmen af halvsøskende er hendes problemers inderste kerne, og om barndommen siger hun hårdt:

"Min barndom var en meget lang, utroligt befolket ensomhed."

På et slot ser hun så de jordiske rester af den purunge Celestine, der døde indemuret i slotsmuren for mange hundrede år siden. Et lille skelet og en kyse, det er alt. Men for den unge lærerinde bliver mødet med Celestine en besættelse, som får hende til at krybe ind i spøgelset, at vandre rundt på skolens gange om natten, klædt i hvidt, i en faktisk latterlig kjole fra skolens teatergarderobe, rullende teatralsk med øjnene.

Hun fortæller i prologen: "Jeg er kommet til slottet med håbet om at finde et hjem der. Jeg vil gerne lære af spøgelset, hvordan man bliver en eneste historie, der gentager sig selv. Jeg vil gerne lære at blive stående på det samme sted, at gå den samme runde, at insistere. Jeg vil gerne blive i det, man ikke kan kalde tilgivelse. Jeg vil hade, det skal holde mig oprejst, det skal holde mig underholdt."

På skolen er hun fremmed mellem eleverne, pimper lidt og har problemer med kæresten Kim. Hun fortæller i en og samme sætning, at hun gerne vil føde hans børn – og at hun egentlig ikke kan døje ham! På skolen finder hun så, og det hænger jo fint sammen, sit andet spøgelse, den gamle mørke kvinde fra det ikke-eksisterende rum bag biblioteket, og også hun drager hende:

"Jeg åbner, og der står den gamle dame fra tårnet. Hendes hår og tøj bølger, som stod hun under vand (...) Hun stønner og spærrer øjnene op, hendes rynkede, bløde hud lugter, som var hun netop gået i seng og havde smurt sig med creme til nattens lange tørke."

’Celestine’ er en smuk, gådefuld og så alligevel klar roman, et fint portræt af denne unge kvinde i vrede, usikkerhed og krise. Sproget er en lyrikers, fuldt af overraskende udtryk som at stå "i en kåbe af lysets æggehvide”. Det er bare at nyde det. Romanen viser klart, at Olga Ravn er et lysende talent med sin egen stemme, og at hun er en af de unge digtere (f. 1986), som vi har lov til at vente os meget af, når forfatterskabet forhåbentlig med tiden folder sig yderligere ud.