Taxo Luma - fortællingen om en Avatar

Mageløs fortælling på flere planer. En dommedagsberetning, en konspirationsroman, en besk hudfletning af dagens samfund eller en søgen efter en højere spirituel bevidsthed? Døm selv!

I et Europa på randen af økonomisk kaos har lederen af et multinationalt selskab overtaget magten i Europaparlamentet og indført et totalitært styre, kontrolleret af de såkaldte REI-agenter. Al ikke-statslig undervisning og forskning skal godkendes af styret, og alle institutioner og foreninger, der arbejder med spirituelle og metafysiske studier, er blevet forbudt. Forskeren Barato fra Institut for Energi og Bevidsthed, som i årevis har søgt efter en dybere sandhed i alle mulige gamle og nye skrifter, må gå under jorden, og i sin søgen efter sin kollega Alec kommer Barato på sporet af den gamle mystiker Asaph Muzethi. Forfulgt af REI rejser Barato først til Pyrenæerne, siden til Prag og sluttelig til Israel.

Samtidig berettes om pigen Taxo og hendes usædvanlige opvækst og udvikling. Da hun bliver ældre, opdager hun ukendte magiske kræfter i sig, og det ser ud til, at hun er en såkaldt avatar – et guddommeligt væsen, der skal berede vejen for den profeterede Messias’s genkomst. Baratos søgen og Taxos udvikling leder i samme retning og kulminerer i Jerusalem.

Lars Muhl har efter en fortid som rockmusiker helliget sig et spirituelt forfatterskab og en terapeutvirksomhed, hvor en søgen efter en højere åndelig mening med livet og personlig udvikling og håb for en bedre verden er blevet ledetråde. Nærværende roman betegner forfatteren selv som en slags nødvendig fortsættelse af den berømte og forkætrede såkaldte ”Grals-trilogi”, og som det tidligere har været tilfældet, vil også fortællingen om Taxo dele vandene. Lars Muhl er på den ene side blevet kaldt en halvstuderet røver, en hokus-pokus new age fupmager - og på den anden side har hans forfatterskab opnået kultstatus i esoteriske kredse.

Jeg plejer ellers ikke at have de store problemer med at beskrive og bedømme de bøger, jeg læser, men den her bog var godt nok noget af en udfordring at skrive om. Jeg er nemlig virkelig i tvivl, om det er noget forskruet vrøvl puttet ind i en spændingsskabelon, eller om det er en vej til dybere indsigt? Og om det er god eller dårlig litteratur!

Det vil givet være ganske individuelt, hvordan denne bog vil blive vurderet, men uanset tro og ståsted bør man give bogen en chance. Overalt i historien finder man nemlig små ”læresætninger” om livet, og hvordan vi skal forholde os til det. Dermed appellerer bogen til alle mennesker, og selvom man ikke er troende eller tror på åndelige værdier eller ophøjelse i ånden for den sags skyld, så vil denne bog under alle omstændigheder give stof til eftertanke. Og man kan sige, uden at have sagt for meget, at Lars Muhl i hvert fald er grundig og gennemført i sit værk!